Direkte til sidens indhold

Detaljerne i Digital Services Act ligger klar: Kritik af beskyttelsen af børn

Den konkrete, detaljerede tekst for Digital Services Act ligger nu klar. Danske Christel Schaldemose mener, at lovgivningen, som regulerer tjenesteydelser og platforme i vores digitale sfære, lever op til de overordnede ambitioner.

Foto: Europa-parlamentet / Pressefoto

Det er lidt af en festdag for jurister og EU-interesserede. I dag ligger den konkretiserede tekst for EU’s Digital Services Act (DSA) klar. Spørger man den danske EU-parlamentariker og chefforhandler på DSA’en, Christel Schaldemose (S), så er den endelig tekst endt der, hvor hun havde ønsket sig. Og den er nu godkendt af Ministerrådet.

– Teksten tager hånd om rigtigt mange af de udfordringer, vi oplever i forhold til demokrati og techgiganterne, siger hun til Radar.

Den danske regering måtte for ganske nylig skrotte sit eget forslag, der skulle tvinge Big Tech til at fjerne ulovligt indhold inden for 24 timer, fordi netop DSA forholder sig til den type indhold. Den danske regering fik så at sige tvunget sin hånd af  EU.

DSA-teksten opsætter ikke en decideret tidsgrænse, men forholder sig i stedet til at eksempelvis ulovligt billedindhold eller terrorpropaganda skal fjernes “expeditiously”, hvilket på dansk kan oversættes til hurtigt og effektivt.

– Der var ikke flertal for en tidsgrænse. Men afgørelser fra domstolene skal jo så være med til at bestemme, hvor hurtigt det præcist er, siger Christel Schaldemose.

Store bøder

Lever Facebook, Google, Twitter eller andre sociale netværk ikke op til disse regler, så kan der gives bøder på op til seks procent af techvirksomhedernes årlige omsætning. DSA’en skitserer særligt stramme regler for techselskaber med mere end 45 millioner månedlige brugere.

Torsdag skal DSA-teksten til afstemning i EU-Parlamentets Udvalg om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. Og herefter vil den såkaldte plenarforsamling skulle stemme om teksten i juli.

Schaldemose er blevet kritiseret i blandt andet mediet EURACTIV for netop nedtagningselementet, som står beskrevet i DSA’ens punkt 28. Kritikerne mener, at nedtagningselementet og såkaldte uploadfiltre i en tidligere tekstversion åbnede for, at sociale medier i princippet kan foretage en generel overvågning af alt brugernes indhold i et forsøg på at sikre, at ulovligt indhold fanges og fjernes, som den nye lov kræver.

Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår, er glad for kravet om fjernelse af indhold, som DSA pålægger sociale medier, men han ser klare mangler.

– I det der står nu, så synes jeg sociale mediers pligt til fjernelse er okay, men vi havde helst set nogle tidsgrænser. Indhold der spredes viralt, kan gå utroligt hurtigt, så tid er vigtigt, siger  han og tilføjer, at han trods alt er glad for, at DSA-teksten ikke lægger op til generel overvågning af alt indhold:

– Det vil være problematisk, hvis man skal holde øje med alt hele tiden. Her skal man holde øje med det indrapporterede.

Målrettet reklame

DSA’en rummer som udgangspunkt et forbud mod målrettet reklame over for børn under 18 år. Det er dog ikke just mejslet i sten, mener Rasmus Kjeldahl.

– Jeg er bange for, at det juridisk er muligt at omgå det forbud, siger han.

Christel Schaldemose hæfter sig især ved, at forbuddet blandt andet omhandler brugen af såkaldt personlig data i reklame målrettet børn.

Men bliver det op til fortolkning, hvad der er personlig data og hvornår noget er målrettet reklame?

– I en dansk kontekst kan vi måske gå endnu mere detaljeret til værks. Men der er ingen tvivl om, at det er imod intentionen i loven, at man på nogen måde forsøger at målrette reklame til unge. Det støtter Kommissionen os i. Og her kan de store bøder komme i spil. Jeg kommer til at følge det meget tæt personligt, siger Christel Schaldemose.

Chefjurist i Forbrugerrådet Tænk, Anette Høyrup, mener ikke, at der hersker den store tvivl i forhold til reklame målrettet børn.

– De må ikke profilere og tracke børn online og bruge det til reklame, hvilket er meget vigtigt, siger hun til Radar og tilføjer:

– Men udfordringen bliver hvordan techvirksomhederne undgår at gøre det i praksis, når de tracker alle os andre.

Rasmus Kjeldahls mener, at DSA’ens regler for aldersverificering, der skal beskytte børn, er virkningsløse.

– Man skal blot tjekke en boks. Det har stort set ingen effekt. Man kunne have lavet en løsning med noget a la Nem-id eller noget anonymt, siger han.

Såkaldt dark patterns, hvor man snyder en bruger til at give samtykke eller gemmer vigtige funktionaliteter via designfeatures, bliver ulovlige i den endelige tekst. Det er blandt andet afstedkommet af Facebook-whistleblower Frances Haugens besøg i EU-parlamentet samt pres fra Christel Schaldemose.

Forbrugerbeskyttelse mangler

Anette Høyrups største kritik af DSA’en er, at den grundlæggende ikke får sidestillet nethandel med fysiske butikker.

– Det vigtigste er ikke med. Vi har ikke fået importøransvar for platforme. Platforme er som udgangspunkt ikke ansvarlige for at nedtage produkter, hvis de sælger noget slam eller farlige produkter, siger hun.

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen
Digitalisering

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen

Jesper Graugaard startede hele Chromebook-sagen, der tog Helsingør Kommune på sengen tæt på skolestart. Her fortæller han om sin aktivisme, og vi tager den større debat om cloud-løsninger, privacy-problemer og tredjelandsoverførsler.

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog
Ind i algoritmen

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog

Her er den første udgave af det nye Aflyttet, som Radar og Anders Kjærulff har genstartet med den garvede techkritiker og journalist bag mikrofonen. Denne gang tester vi aktivisters telefoner for Pegasus og dykker ned i Chromebook-sagen og mere.

Theranos-whistleblower delte scene med Elizabeth Holmes’ defensor på TechBBQ
Big Tech

Theranos-whistleblower delte scene med Elizabeth Holmes’ defensor på TechBBQ

Theranos-investor Tim Draper, der stadig forsvarer den bedrageridømte Elizabeth Holmes, og et af de mest markante vidner i retssagen, whistlebloweren Erika Cheung, deltog i netop overståede TechBBQ. Techfestivalen afviser, at den sender de forkerte signalerer ved at invitere Draper på hovedscenen som investorikon.

Ida Auken: Jeg fik stress af skærme og smartphones
Tech-politik

Ida Auken: Jeg fik stress af skærme og smartphones

Socialdemokraten Ida Auken mener, at vi er nødt til at se på vores allesammens afhængighed af sociale medier i stedet for kun at være optaget af brugen af vores data. Men hvad med hendes eget forhold til Big Tech?