Tech-politik

Den konkrete, detaljerede tekst for Digital Services Act ligger nu klar. Danske Christel Schaldemose mener, at lovgivningen, som regulerer tjenesteydelser og platforme i vores digitale sfære, lever op til de overordnede ambitioner.

Af Peter Christian Bech-Nielsen

Det er lidt af en festdag for jurister og EU-interesserede. I dag ligger den konkretiserede tekst for EU’s Digital Services Act (DSA) klar. Spørger man den danske EU-parlamentariker og chefforhandler på DSA’en, Christel Schaldemose (S), så er den endelig tekst endt der, hvor hun havde ønsket sig. Og den er nu godkendt af Ministerrådet.

– Teksten tager hånd om rigtigt mange af de udfordringer, vi oplever i forhold til demokrati og techgiganterne, siger hun til Radar.

Den danske regering måtte for ganske nylig skrotte sit eget forslag, der skulle tvinge Big Tech til at fjerne ulovligt indhold inden for 24 timer, fordi netop DSA forholder sig til den type indhold. Den danske regering fik så at sige tvunget sin hånd af  EU.

DSA-teksten opsætter ikke en decideret tidsgrænse, men forholder sig i stedet til at eksempelvis ulovligt billedindhold eller terrorpropaganda skal fjernes “expeditiously”, hvilket på dansk kan oversættes til hurtigt og effektivt. 

– Der var ikke flertal for en tidsgrænse. Men afgørelser fra domstolene skal jo så være med til at bestemme, hvor hurtigt det præcist er, siger Christel Schaldemose.

Store bøder

Lever Facebook, Google, Twitter eller andre sociale netværk ikke op til disse regler, så kan der gives bøder på op til seks procent af techvirksomhedernes årlige omsætning. DSA’en skitserer særligt stramme regler for techselskaber med mere end 45 millioner månedlige brugere.

Torsdag skal DSA-teksten til afstemning i EU-Parlamentets Udvalg om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. Og herefter vil den såkaldte plenarforsamling skulle stemme om teksten i juli.

Schaldemose er blevet kritiseret i blandt andet mediet EURACTIV for netop nedtagningselementet, som står beskrevet i DSA’ens punkt 28. Kritikerne mener, at nedtagningselementet og såkaldte uploadfiltre i en tidligere tekstversion åbnede for, at sociale medier i princippet kan foretage en generel overvågning af alt brugernes indhold i et forsøg på at sikre, at ulovligt indhold fanges og fjernes, som den nye lov kræver.

Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår, er glad for kravet om fjernelse af indhold, som DSA pålægger sociale medier, men han ser klare mangler.

– I det der står nu, så synes jeg sociale mediers pligt til fjernelse er okay, men vi havde helst set nogle tidsgrænser. Indhold der spredes viralt, kan gå utroligt hurtigt, så tid er vigtigt, siger  han og tilføjer, at han trods alt er glad for, at DSA-teksten ikke lægger op til generel overvågning af alt indhold:

– Det vil være problematisk, hvis man skal holde øje med alt hele tiden. Her skal man holde øje med det indrapporterede.

Målrettet reklame

DSA’en rummer som udgangspunkt et forbud mod målrettet reklame over for børn under 18 år. Det er dog ikke just mejslet i sten, mener Rasmus Kjeldahl.

– Jeg er bange for, at det juridisk er muligt at omgå det forbud, siger han.

Christel Schaldemose hæfter sig især ved, at forbuddet blandt andet omhandler brugen af såkaldt personlig data i reklame målrettet børn.

Men bliver det op til fortolkning, hvad der er personlig data og hvornår noget er målrettet reklame?

– I en dansk kontekst kan vi måske gå endnu mere detaljeret til værks. Men der er ingen tvivl om, at det er imod intentionen i loven, at man på nogen måde forsøger at målrette reklame til unge. Det støtter Kommissionen os i. Og her kan de store bøder komme i spil. Jeg kommer til at følge det meget tæt personligt, siger Christel Schaldemose.

Chefjurist i Forbrugerrådet Tænk, Anette Høyrup, mener ikke, at der hersker den store tvivl i forhold til reklame målrettet børn.

– De må ikke profilere og tracke børn online og bruge det til reklame, hvilket er meget vigtigt, siger hun til Radar og tilføjer:

– Men udfordringen bliver hvordan techvirksomhederne undgår at gøre det i praksis, når de tracker alle os andre.

Rasmus Kjeldahls mener, at DSA’ens regler for aldersverificering, der skal beskytte børn, er virkningsløse.

– Man skal blot tjekke en boks. Det har stort set ingen effekt. Man kunne have lavet en løsning med noget a la Nem-id eller noget anonymt, siger han.

Såkaldt dark patterns, hvor man snyder en bruger til at give samtykke eller gemmer vigtige funktionaliteter via designfeatures, bliver ulovlige i den endelige tekst. Det er blandt andet afstedkommet af Facebook-whistleblower Frances Haugens besøg i EU-parlamentet samt pres fra Christel Schaldemose.

Forbrugerbeskyttelse mangler

Anette Høyrups største kritik af DSA’en er, at den grundlæggende ikke får sidestillet nethandel med fysiske butikker.

– Det vigtigste er ikke med. Vi har ikke fået importøransvar for platforme. Platforme er som udgangspunkt ikke ansvarlige for at nedtage produkter, hvis de sælger noget slam eller farlige produkter, siger hun.

(Opdateres…)