Direkte til sidens indhold

Helsingør dropper Chromebooks få timer før skolestart

Et flertal i byrådet nedstemte på et hasteindkaldt byrådsmøde borgmester Benedikte Kiærs (K) ønske om at fortsætte brugen af Chromebooks efter et påbud fra Datatilsynet.

Kronborg set fra søsiden. Foto: Thomas Rahbek / pressefoto

Sent søndag aften kom byrådet i Helsingør frem til, at elever og lærere alligevel ikke skal tage deres Chromebooks i brug mandag morgen.

Det sker på baggrund af et påbud fra Datatilsynet 14. juli, der slår fast, at kommunens brug af Chromebooks fortsat ikke lever op til GDPR-reglerne, og at kommunen derfor skal stoppe behandling af persondata, der udveksles til tredjelande, i dette tilfælde USA.

På Byrådsmødet endte Enhedslisten, SF, De Radikale, Nye Borgerlige, Venstre og Dansk Folkeparti med at beslutte, at kommunen skulle stoppe og afvente, at Datatilsynet giver grønt lys på baggrund af den konsekvensanalyse, som kommunen har indsendt. Socialdemokratiet og de konservative, som sammen har flertal, stemte for at eleverne må klare sig uden Chromebooks i mindst en uge, mens lærerne fortsat kan bruge computerne som et arbejdsredskab.

Lars Rich, der er ansvarlig for digitalisering på skoleområdet i Helsingør, forklarede indledningsvis, at han mente, at det var ‘verdens dårligste plan’, hvis ikke lærere og elever kunne tage Chromebooks i brug. Ifølge ham skulle kommunen nu kunne dokumentere, at der er lav risiko ved at bruge Google Chromebooks og Workspace.

– Jeg ville ikke sige, at vi kan tage Chromebooks i brug på mandag, hvis ikke jeg mente, at der var svaret på de spørgsmål, de (Datatilsynet, red.) har stillet, sagde Lars Rich på mødet, hvor han i øvrigt nævnte, at hans sommerferie var blevet afbrudt, adskillige gange.

Borgmester Benedikte Kiær sagde efterfølgende, at hvis ikke kommunen hører fra Datatilsynet inden ugen er omme, må de endnu engang samles for at finde alternative løsninger.

– For vi kan ikke lade vores skoler hænge til tørre på den måde, sagde den konservative borgmester Benedikte Kiær.

Far: Den rigtige beslutning

Jesper Graugaard, der som far til en elev i folkeskolen i Helsingør startede sagen tilbage i 2019, er glad for beslutningen.

– Det er selvfølgelig den rigtige beslutning, men det er tragisk, at kommunen mener, at børnene bliver taget til gidsel i sagen. Det må henvise enten til mig eller Datatilsynet, men kommunen har skulle efterleve GDPR-loven siden 2018. Først i 2021 laver de den nødvendige risikoanalyse, som viser, at de har brugt Google ulovligt, siger Jesper Graugaard.

Han mener endnu engang, at sagen viser, at det ikke skal være lokalpolitikere, der skal håndtere komplekse GDPR-sager.

– Byrådet beslutter, at de ikke vil løbe standpunktsrisikoen, fordi de selv kan ende med at hæfte personligt for det. Det handler ikke om at beskytte børnenes data, men alene fordi de selv kan komme i klemme. Det viser mig, at det ikke skal være lokalpolitikere, der skal håndtere sager som denne. Mødet viste med alt tydelighed, at de ikke forstår vigtigheden af at beskytte persondata, siger han.

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen
Digitalisering

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen

Jesper Graugaard startede hele Chromebook-sagen, der tog Helsingør Kommune på sengen tæt på skolestart. Her fortæller han om sin aktivisme, og vi tager den større debat om cloud-løsninger, privacy-problemer og tredjelandsoverførsler.

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog
Ind i algoritmen

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog

Her er den første udgave af det nye Aflyttet, som Radar og Anders Kjærulff har genstartet med den garvede techkritiker og journalist bag mikrofonen. Denne gang tester vi aktivisters telefoner for Pegasus og dykker ned i Chromebook-sagen og mere.