Direkte til sidens indhold

Hele familien er Wolt-bude: 64-årig far bekymrer sig om pensionen

Familien Caira, fra yngste søn på 28 år til den 64-årige far, knokler mange dage otte-ni timer på cyklen som Wolt-bude. Forældrene er nervøse for manglende pension, og de unge sønner vil have ret til at forhandle vilkår med Wolt.

I Bjerringbro arbejder mange familier for Grundfos, mens stålvalseværket i Frederiksværk historisk har givet byens familier mad på bordet. I København anno 2022 er hele familien Caira afhængige af indkomsten fra en app.

Enrique, Maria og deres to sønner Thomas og Nicolás arbejder alle på fuld tid som bude for leveringsplatformen Wolt.

Som freelancere arbejder familien uden de klassiske arbejdsvilkår feriepenge, løn under sygdom eller pension.

– Vi er glade for vores arbejde hos Wolt, men vi forstår ikke, hvorfor vi aldrig bliver taget med på råd, når de pludselig ændrer arbejdsvilkårene, siger Nicolás Caira, der er den ældste af de to sønner i den argentiske familie.

Familien er skuffede over, at Wolt netop igen har ændret vilkårene for budene. Fremover skal de selv betale, hvis de ønsker nye termotasker eller regnjakke fra Wolt.

I den nye kontrakt har Wolt også tydeliggjort, at freelance-budene må hyre en ‘afløser’ til at levere ordre. På Wolts hjemmeside fremgår det, at afløseren enten kan være ansat af Wolt-budet selv eller være en ‘selvstændig underleverandør’. Det lyder helt skørt, mener Nicolas Caira.

– Skal vi så betale feriepenge og pension til vores afløser, siger Nicolas, mens de andre griner rundt om bordet.

Wolts ændring af vilkårene, både med betaling for udstyr og muligheden for en afløser, sker for at være mest muligt i ‘overensstemmelse med reglerne’, hvis Wolt skal samarbejde med selvstændige partnere, lyder svaret fra Wolt.

Det skyldes, at der er nye regler på vej fra EU, der vil gøre det sværere for platformsvirksomheder at hyre freelancere. Desuden arbejder den danske regering på at lave en såkaldt formodningsregel, der betyder, at platformsvirksomheder skal bevise, at der ikke er tale om selvstændige.

De ældste Wolt-bude

Familien Caira har måtte forlade deres hjem af to omgange. Første gang rejste de fra Argentina til Spanien, da landet var i svære økonomiske problemer i starten af 00’erne. Knap 20 år senere blev familien tvunget til at forlade Spanien, da corona-pandemien gjorde dem arbejdsløse.

Familien kom til Danmark kort efter corona-pandemien, efter de mistede deres arbejde i byen Grenada. Enriques arbejdede før som taxachauffør og Maria arbejdede som sygepasser.

Deres to sønner har uddannet sig som henholdsvis elektronikingeniør og bachelor i idræt, men de kunne ikke finde arbejde inden for deres felt. De havde hørt om mulighederne for at arbejde hos Wolt i Danmark gennem grupper på Facebook.

Vi var nødt til at rejse for at kunne tjene penge, fortæller Maria Caira.

Har vi pension?

I familiens lejlighed i Sydhavnen er der dækket op med tapas fra Spanien. Men familiens ældste medlem, 64-årige Enrique Caira er stadig ude og levere take-away for Wolt.

Enrique Caira og hans kone Maria på 60 år er formentlig blandt de ældste Wolt-bude. De arbejder begge mellem 40-45 timer om ugen og holder kun fri om tirsdagen og onsdagen.

Enrique Caira kommer endelig hjem drivvåd af regnen. Han er iklædt sit lyseblå arbejdstøj fra Wolt. For tiden er han bekymret for, hvornår de kan gå på pension.

Vi vil gerne trække os tilbage snart, men vi ved ikke om vores arbejde hos Wolt kan tælles med i vores samlede arbejdstid, siger Enrique Caira, der sammenlagt har været på arbejdsmarkedet i 41 år.

Arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet fortæller, at der er mange sydamerikanske arbejdere hos platforme som Wolt.

– Det er ret typisk sydamerikanere. Det er ret interessant, at det er en hel familie, der ender i den her branche. Migrantarbejdere er typisk de mest sårbare på arbejdsmarkedet, siger han og tilføjer:

– Alle de sociale goder findes ikke som platformsarbejder og soloselvstændig. Og så kan man tilføjer, at folkepensionen er lav i dag, så det er meget vigtigt, at man selv har sparet op.

Wolt oplyser, at cirka 25 procent af deres bude kommer fra andre europæiske lande, mens 25 procent kommer fra tredjeverdenslande.

Kritiske år

Fordi Caira-forældrene arbejdede 28 år i Argentina, mangler de to år for at kunne få pension i hjemlandet. I Spanien har de arbejdet 13 år, så der mangler de også to år, før de er berettiget til en spansk folkepension.

Maria Caira fortæller, at arbejdet er blevet hårdere siden Wolt startede med at levere dagligvarer. Det tungeste, hun har båret på ryggen, var en ramme øl op til femte sal. Hun håber snart, at hun kan vende hjem til Spanien og nyde resten af sin alderdom i Grenada. De to sønner, Thomas og Nicolás Caira, drømmer derimod om at blive i Danmark og arbejde med deres respektive fag.

Men indtil videre arbejder de begge fuld tid for Wolt. Mange af dem, som arbejder for Wolt, kommer fra lande med dårligere arbejdsvilkår, fortæller Thomas Caira.

– Mange kommer fra Sydamerika, Indien og Nepal, hvor vilkårene er meget værre. Men du kan ikke sammenligne det med Danmark. I Spanien bliver mange sydamerikanere og afrikanere betalt under minimumslønnen og de brokker sig ikke, selvom de arbejder overtid, siger Thomas Caira.

‘De lytter ikke’

De to brødre er i modsætning til mange andre Wolt-bude ikke bange for at udtale sig kritisk om Wolt. De deltog begge i demonstrationen på Kongens Nytorv, da Wolt pludselig fjernede weekendbonussen i København.

– Problemet er, at de kan ændre reglerne, så vi mister vores indtægt, uden at vi har en stemme. De siger, at vi er partnere, og at vores feedback er vigtig, men de lytter ikke, siger Thomas Caira.

Nicolas Caira fortæller, at mange af budene kritiserer arbejdsvilkårene i lukkede gruppechats. Men hvis de kritiserer vilkårene på Wolts interne Facebook-gruppe, bliver de overfuset af andre bude, der siger, at de bare kan stoppe med at arbejde hos Wolt.

– Jeg kan godt lide Wolt, men det svarer til, at du ikke må brokke dig, hvis reglerne i fodbold blev ændret. Jeg vil ikke bare se på, mens vi langsomt får dårligere vilkår, siger Thomas Caira.

Wolt: Vi sikrer de bedste muligheder

Hos Wolt forklarer communications manager, Mikkel Tofte, at de bestræber sig på at holde budene opdaterede omkring forandringer ligesom, at de besvarer alle spørgsmål fra budene.

Men i sidste ende træffer Wolt nogle beslutninger, som vi ser som nødvendige, fx. er betaling for udstyr nødvendigt for at være mest muligt i overensstemmelse med reglerne, hvis Wolt skal samarbejde med selvstændige partnere, siger Mikkel Tofte.

Han kan godt forstå, at det kan føles som om regler og forandringer bliver trukket ned over hovedet på budene.

– Til dels kan det ikke være anderledes, når Wolt skal sikre de bedst mulige betingelser for samarbejdet, som jo også indbefatter de bedst mulige indtjeningsmuligheder, og til dels vil det i praksis være svært at inkludere input fra op mod 5.000 kurerpartnere, hver gang vi vælger at ændre på noget, siger han.

Mikkel Tofte kan hverken be– eller afkræfte, om Enrique på 64 år er det ældste Wolt-bud.

– Men jeg tror det faktisk ikke, for de senere år er der kommet ganske mange til, som rent aldersmæssigt er rigtigt voksne. Men det glæder mig meget at høre og få bekræftet, at der ikke er nogen udløbsdato på, hvornår man kan levere som Wolt-bud, hvis blot man er motiveret, siger han.

Radar har efter interviewet med familien Caira været i kontakt med den spanske ambassade i Danmark, som opfordrer familien til at kontakte dem, så de kan afklare pensionssituationen.

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen
Digitalisering

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen

Jesper Graugaard startede hele Chromebook-sagen, der tog Helsingør Kommune på sengen tæt på skolestart. Her fortæller han om sin aktivisme, og vi tager den større debat om cloud-løsninger, privacy-problemer og tredjelandsoverførsler.

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog
Ind i algoritmen

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog

Her er den første udgave af det nye Aflyttet, som Radar og Anders Kjærulff har genstartet med den garvede techkritiker og journalist bag mikrofonen. Denne gang tester vi aktivisters telefoner for Pegasus og dykker ned i Chromebook-sagen og mere.