Platformsøkonomi, Tech-politik

Rengøringsplatformen Happy Helper og leveringapp’en Wolt ser positivt på platformsudspil, der vil give feriepenge, løn under sygdom og mere til gig-arbejdere.

Af Peter Christian Bech-Nielsen

EU-kommissionen’s længe ventede udspil for platformsøkonomi blev præsenteret torsdag.

Udspillet opstiller en række kriterier for, hvornår en platform må leve op til arbejdsgiveransvar. Og for op imod hver femte af EU’s godt 28 millioner estimerede platformsarbejdere vil det betyde en række rettigheder som løn under sygdom, betalt barsel og feriepenge.

Hos den danske rengøringsplatform Happy Helper er direktør Dennis Forchhammer godt tilfreds med takterne i EU-udspillet.

– Vi synes, at det er et virkelig godt udspil, som Kommissionen er kommet med. Formålet er fuldstændig i tråd med vores vision i Happy Helper, hvilket er at høste frugterne af det som platforme kan, samtidig med at man sikrer, at brugerne af platformen får størst mulig værdi, siger han og tilføjer:

– Det kan også hjælpe Happy Helper her i Danmark med at skubbe på for at få nogle af de tiltag, som vil hjælpe platforme med at blive en del af danskernes hverdag. Fra vores side har vi taget ansvar ved i samarbejde med Tryg at lave Danmarks første platformsforsikring.

‘Anerkender platformenes værdi’

Happy Helper-direktøren mener, at danske myndighederne er lidt fodslæbende i samarbejdet med platformene.

– Vi har også et godt samarbejde med Skat, vi mangler dog stadig, at de bygger et API, som er en form for digital bro mellem os og Skat, så vi kan indberette på vegne af vores brugere. Vi har i snart 4 år fortalt om, hvordan det kunne løfte det private rengøringsmarkedet, men indtil videre har det desværre været for døve øre. Med det her udspil er det tydeligt, at Kommissionen anerkender den kæmpe værdi, som platform kan skabe for Danmark og Europa, siger han og tilføjer:

– Som et eksempel bidrog alle Happy Helpers i 2019 med 13 millioner til den danske statskasse. Det er penge som samfundet aldrig havde set, hvis vi ikke havde brugt en platform til at sætte ordentlig rammer for det private rengøringsmarkedet, som desværre stadig den dag i dag er domineret af sort arbejde og utrygge forhold.

En vedvarende kritik af platformenes forretningsmodel, hvor mange ikke har ansatte, men i stedet freelancere eller såkaldt soloselvstændige, bliver adresseret med de fem nye kriterier, hvor en platform blot skal leve op til to for at være arbejdsgiver.

I dag skal “helpers” selv indberette skat og er ikke i et ansættelsesforhold. De får heller ikke feriepenge eller løn under sygdom. Og Konkurrencestyrelsen har sågar fastslået over for Happy Helper, at virksomheden ikke må fastsætte en minimumstimepris, da det ville anses som at hindre fri konkurrence.

Dennis Forchhammer mener, at EU’s udspil ikke vil kræve ændringer i Happy Helpers forretningsmodel.

– Jeg synes samtidig, at de kriterier, de opstiller for at være en platform, er skrædderskyet til måden at vi drive vores platform på.

Wolt: Anerkender platformene

Mikkel Tofte, der er communications manager hos Wolt, skriver i en mail til Radar, at Wolt ser EU-udspillet som en anerkendelse af platformene.

– Hos Wolt mener vi, at EU-kommissionen med dette initiativ gør det helt rigtige: De sigter mod at forbedre livet for platformsarbejdere – såsom Wolt-kurerer – gennem en indsats for at tydeliggøre reglerne.

– Det er regler, der samtidig også anerkender, at det er muligt at være selvstændig arbejdstager på en platform.

Med EU’s fem nye kriterier, der opsættes for hvornår en platform er arbejdsgiver,  mener I så at kunne drive Wolt videre uden at lave ændringer i jeres model med selvstændige kurerpartnere?

– Vi konstaterer, at der foreløbig er mere i udspillet til kriterier, som harmonerer med vores model end ikke gør. Og vi håber på, at kriterierne i sidste ende afspejler, hvad kurerer i virkeligheden ønsker sig.

FH: Tager fat om “wild west”

Hos Fagbevægelsens Hovedorganisation glæder formand Lizette Risgaard over, at EU-udspillet forholder sig til en problematisk gråzone på arbejdsmarkedet.

– Det er positivt, at EU nu tager fat om de ”vilde vest”-tilstande, hvor digitale daglejere må undvære ordentlige løn- og arbejdsvilkår, fordi de digitale platforme ofte løber fra deres arbejdsgiveransvar, siger Lizette Risgaard.

FH pointerer dog, at organisationen nu ” vil nærlæse direktivforslaget”.

Før direktivforslaget kan blive til lov skal Parlamentet og de 27 beskæftigelsesministre blive enige om den endelige tekst.

Herefter skal EU-landenes parlamenter hver for sig blive enige om hvordan teksten tolkes ind i den nationale lovgivning.

Dennis Forchhammer, direktør i Happy Helper / pressefoto