Direkte til sidens indhold

Forskning: Skat mangler lovhjemmel til fuldautomatiserede afgørelser

Skat og andre myndigheder mangler formentlig lovhjemmel til at lave fuldautomatiserede afgørelser som årsopgørelse og forskudsopgørelse, når ny Ph.D-afhandling frem til.

Foto: Skattestyrelsen / pressebillede

Danske myndigheder står muligvis på gyngende grund, når fuldautomatiske systemer afgør, om borgere skal have penge tilbage, når de udfylder Skats årsopgørelser eller forskudsopgørelser. Det viser en ny Ph.D-afhandling af jurist Thea Johanne Raugland Wisborg.

Problemet er, at en del myndigheder, som også inkluderer Udbetaling Danmark, der står for en stor del af vores indberetninger og kommunikation med det offentlige, simpelthen ikke har en klar lovhjemmel til denne praksis. Det skal man have ifølge den såkaldte artikel 22 i den europæiske GDPR-lovgivning, når der træffes fuldautomatiserede afgørelser. Altså afgørelser uden menneskelige skøn.

– I for eksempel SU-loven og SU-lovens forarbejder kan man fornemme i teksten, at de her afgørelser er fuldautomatiserede. Men det står der ikke, og den enkelte ansøger kan ikke se det. I princippet er det ulovligt, siger Thea Johanne Raugland Wisborg og tilføjer:

– Det er ikke svært at rette op på. Lovgiver skal rette loven, så det fremgår, at styrelsen kan træffe fuldautomatiserede afgørelser. Rent forvaltningsretsligt er det ikke et problem, men det her er et spørgsmål om overholdelse af EU-lovgivningen.

Særlig hjemmel

Juristen, der er fra Norge, fortæller, at i fødelandet har visse offentlige myndigheder fået særlig hjemmel til afgørelser, hvor det er fuldautomatiserede systemer, som er i brug. Og her er det særligt vigtigt at bemærke, at hvis man ønsker at fjerne menneskelige skøn og afgørelser, så træder der et særligt hensyn ind.

– Når man bevæger sig mod at fjerne det menneskelige skøn, så er der et forsigtighedsprincip i lovgivningen, hvor man skal stoppe op og vurdere, om det nu giver borgeren tilstrækkelig retsikkerhed, siger Thea Johanne Raugland Wisborg.

Hanne-Marie Motzfeldt, der er lektor i digital forvaltning ved Københavns Universitet, mener, at Ph.D-afhandlingen rammer ned i en vigtig problemstilling.

– Det er meget grundigt og dygtigt arbejde, som ligger i den her Ph.D. Jeg hælder til, at konklusionen er rigtig. Så myndighederne skal ind og sikre sig, at der er lovhjemmel, siger hun.

Der er andre potentielle problemer i de fuldautomatiserede afgørelser. Eksempelvis skal Skat sikre sig, at al data fra tredjeparter er opdateret.

– Det kan besværliggøre processen med at sikre lovhjemmel. Det er Skats ansvar at sikre, at al data er opdateret og korrekt, siger Hanne-Marie Motzfeldt.

Skattestyrelsen: Vi følger gældende ret

Radar har henvendt sig til Skatteministeriet for at få en kommentar til kritikken af den manglende lovhjemmel i forhold til fuldautomatiserede afgørelser, men ministeriet henviser til Skattestyrelsen. Her mener myndigheden ikke, at der er problemer med GDPR’s artikel 22.

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen
Digitalisering

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen

Jesper Graugaard startede hele Chromebook-sagen, der tog Helsingør Kommune på sengen tæt på skolestart. Her fortæller han om sin aktivisme, og vi tager den større debat om cloud-løsninger, privacy-problemer og tredjelandsoverførsler.

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog
Ind i algoritmen

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog

Her er den første udgave af det nye Aflyttet, som Radar og Anders Kjærulff har genstartet med den garvede techkritiker og journalist bag mikrofonen. Denne gang tester vi aktivisters telefoner for Pegasus og dykker ned i Chromebook-sagen og mere.