Direkte til sidens indhold

Forsker: Kinas nye sociale pointsystem er corona-passet

Glem alt om Kinas sociale pointsystem. Med coronapasset og en intens indhentning af biometriske data, har det kinesiske styre fået et værktøj til at bedrive social kontrol, der er mere effektivt og ensartet i hele landet.

Wikimedia Commons

I store dele af Vesten spredte der sig bekymring og forargelse over udrulningen af et socialt pointsystem i Kina i tiden op til coronaepidemien. Tanken med systemet, der primært blev implementeret på lokalt niveau i landets provinser, var kort fortalt, at ud fra din sociale kredit ville du få adgang til eller blive nægtet rejsemuligheder og forskellige services. Men så kom corona.

Coronavirusset tog fusen på de sociale kreditter. I stedet er Kinas coronapas blevet omdrejningspunktet for kommuniststyrets kontrol over kinesernes bevægelsesmuligheder og adfærd. Og det i en sådan grad, at corona-passet reelt har erstattet det sociale pointsystem, hvor alle mulige registreringer koblet med sensorer og ansigtsgenkendelse lagde grunden for, om den enkelte borger var i grøn, gul eller rød social standing, fortæller Jesper Willaing Zeuthen, der er lektor i kinesiske områdestudier ved Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet.

– Corona-passet har overtaget mange af de funktioner, som det sociale kreditsystem skulle have. Man skal scanne en kode med corona-passet for at komme ind mange steder og i det hele taget bevæge sig rundt i byerne. Dataen i passet er blevet ekstrem vigtigt, siger han.

Pas til grøntmarkedet

Jesper Willaing Zeuthen fik i samarbejde med IT-Universitet inden coronaudbruddet bevilget forskningsmidler til at undersøge udrulningen af Kinas sociale pointsystem. Men epidemien satte en effektiv stopper for, at udenlandske forskere kunne tage på feltstudier i Kina. Derfor er projektet blevet ekstremt afhængigt af den dataindsamling, som man har kunne få ud af at ansætte en række partnere, der allerede var i Kina.

– En af vores ansatte skal vise sit corona-pas for at komme til et marked tæt på sit hjem. Fordi statens kontrol og styring af befolkningen gennem coronapasset er så omfattende, så er der rigtig meget dokumentfalsk. Mange myndigheder indberetter corona-tal, der er forkerte. Når der tages PCR-test, så sker det meget overfladisk, fordi det simpelthen er så besværligt for både patienten og dem, der tester. Folk låner også hinandens identiteter. Der er tilsyneladende meget fusk, siger han.

Forskeren forklarer, at coropapasset er blevet “pisken i et styresystem, hvor der ikke er særligt meget gulerod”. Det ses blandt andet ved, at politiet går fra dør til dør i millionbyen Shenzhen for at indsamle biometrisk data på borgerne til brug i coronapasset. Her er det især værd at bemærke, at Shenzhen modsat mange andre kinesiske storbyer i øjeblikket ikke har nogen demonstrationer mod landets meget indgribende coronarestriktioner.

– Det forhold, at man indsamler biometriske data, tyder på, at man er i gang med at lave en infrastruktur, som man kan benytte i lang tid, siger Jesper Willaing Zeuthen.

Samlet i lejre

En del af rationalet bag Kinas intense corona-nedlukninger har været, at mange ældre i landet ikke er vaccineret – eller også har de fået nogle ineffektive kinesiske vacciner. Der har også været eksempler på, at ansatte er blevet spærret inde på fabrikker eller besøgende har været fanget i forlystelsesparker.

– Corona-passet bruges meget intenst til at kontrollere, hvor folk tager hen. Vi har set coronalejre, der minder om straffekolonier med uighurer i Xinjiang-provinsen. Meget skræmmende, siger Jesper Willaing Zeuthen og fortsætter:

– Det sociale pointsystem har været meget lokalt implementeret. Corona-passet er derimod effektivt fordi, at det faktisk er implementeret nogenlunde ensartet over hele Kina. Det giver en interoperabilitet, som er langt større.

De kinesiske myndigheder har netop vedtaget nye regler for det sociale kreditsystem, og det handler næsten ikke om borgerne, nærmest kun om virksomhederne, hvilket leder forskeren til at konkludere, at coronapasset netop bliver helt centralt i styrets kontrol med befolkningen i fremtiden.

– Det sociale kreditsystem handler nu mere om, at en bank, der eksempelvis har dårlig kreditværdighed eller er mere risikobetonet, får rød kode, hvilket gør det ekstremt svært for banken af fungere, siger Jesper Willaing Zeuthen.

Radar forsøger at få en kommentar fra den kinesiske ambassade i Danmark.

CBS-lektor får 15 millioner til at forske i tab af data
Digitalisering

CBS-lektor får 15 millioner til at forske i tab af data

Hvad skal gemmes, og hvad skal slettes af alt den data, der bliver samlet ind? Det skal forsker og lektor ved CBS Nanna Bonde Thylstrup udforske i løbet af de næste fem år. Hendes håb er, at vi kan få et mere konkret sprog for datatab.