Direkte til sidens indhold

Forperson for Medierådet: Vi skal overveje højere aldersgrænser for børn på sociale medier

Miriam Michaelsen, advokat og forperson for Medierådet for børn og unge, kalder Snapchat for et usikkert sted for børn og advokerer for højere aldersgrænser på sociale medier.

Billede: Miriam Michaelsen / Medierådet for Børn og Unge

Sociale medier er ikke et trygt sted for børn og unge. Ikke som billedet tegner sig lige nu, mener advokat Miriam Michaelsen, der er bestyrelsesleder i foreningen Digitalt Ansvar og forperson for Medierådet for Børn og Unge, som var gæst i Radars podcast Aflyttet i seneste afsnit

– Snapchat er et godt eksempel. Vi kan konstatere, at der er handel med stoffer og våben. Der er massiv grooming-sager, der sker krænkelser i forskellige former. En stor del af børn og unge, som færdes på Snapchat, oplever at blive udsat for digitale krænkelser, siger Miriam Michaelsen.

Et af de områder som Medierådet kigger på, er aldersgrænser for adgangen til sociale medier, fortæller hun.

–  Vi har nogle aldersgrænser i forhold til den seksuelle lavalder, i forhold til hvornår man kan købe alkohol, hvornår man kan købe stoffer. Og meget af det ligger jo mellem 16 og 18 år. Så kan vi konstatere, at mange af tech-aktørerne selv har sat en aldersgrænse på 13. Nogle endda lavere. Og den viden, jeg har, er, at det er baseret primært på amerikansk markedsføringslovgivning og GDPR, siger hun og tilføjer:

– Hvad vurderer vi i Danmark, at aldersgrænsen skal være på de platforme? Det kan meget vel være, at konklusionen er, at den bør hæves. Men noget af det, som jeg håber, at vi bliver bedre til i Danmark, det er at holde op med at være så berøringsangst i forhold til at stille spørgsmål ved tech-aktørenes egen regulering, siger Miriam Michelsen.

Kødbyen lørdag aften

Der er også regler og regulering for, hvordan man gør en legeplads sikker?

– Jeg er ikke sikker på, at jeg er så vild med den sammenligning, for jeg synes ikke, Instagram, Snapchat og Facebook er at sammenligne med en legeplads. Jeg synes nærmere, det er at sammenligne med kødbyen en lørdag aften, siger Miriam Michaelsen.

Ifølge Digitalt Ansvars forperson har der været en generel holdning om, at der ikke er forskningsmæssig evidens for, at det er skadeligt for børn og unge at være på sociale medier og være meget i den digitale verden. Men det udgangspunkt anfægter ny forskning, mener hun.

– Jeg begynder at kunne læse mig til, at der faktisk er forskning, der viser, at der er en sammenhæng mellem børn og unges mistrivsel og tilstedeværelse på sociale medier. Så jeg tror, at den forskning, som begynder at komme nu, gør, at vi er nødt til at stille spørgsmålstegn ved, hvad er det for en verden, vi gerne vil skabe for børn og unge fremadrettet, siger hun og tilføjer:

– Jeg synes, at udfordringen er, at hvis vi lader det her være op til den enkelte forældre og shamer forældrene. Det tror jeg ikke er en holdbar løsning. Så vi er nødt til at placere ansvaret det rigtige sted. Og det vil være hos lovgivere, tech-aktører og retssystem, siger Miriam Michaelsen.

Hør hele podcasten her

Chatkontrol

I EU-kommissionen, der har man foreslået et system, som de kalder for chatkontrol. Der vil man opspore nogle af de her groomere ved at analysere alle mennesker og alles beskeder på internet via kunstig intelligens. Hvad er din holdning til sådan nogle systemer?

– Det er jo en sindssygt svær debat, synes jeg også. Fordi hvis vi er nødt til at afgive mere data, hvis vi er nødt til at blive fuldt endnu tættere af tech-aktørerne for at de kan lave de her sikkerhedsforanstaltninger, så er der en masse mennesker, der skal afgive noget. Noget af det, jeg har lagt meget mærke til, når vi taler om regulering, og hvilke foranstaltninger man kan gøre for at passe bedre på børn og unge, det er, at der har været nogen, der meget aktivt har været ude og sige, det skader vores ytringsfrihed eller begrænser vores ytringsfrihed, det begrænser vores ret til privatlivets fred. Og jeg tror ikke, jeg har et ja-nej-svar, siger Miriam Michaelsen og tilføjer:

– Men det jeg vil sige, det er, dem jeg repræsenterer er jo de tavse vidner, hvis man kan sige det. Det er børn og unge, som også får krænket deres privatliv ved at blive delt, ved at blive groomet, ved at blive krænket på nettet, som også får begrænset deres ytringsfrihed, fordi de ikke tør deltager i den offentlige debat og skrive noget. Så det er sådan en balance af ytringsfrihed for hvem, privatlivets fred for hvem, som er svær.

Til allersidst. Det er snart jul. Med det, du arbejder med, har du så et eller andet ønske, du godt kunne tænke dig, der var nogen, du lige kunne fikse?

– Åh, der er masser af ønsker.  Altså på det her område, jamen jeg har jo ønsket mig i lang tid sådan en mere detaljeret kortlægning af de positive og negative konsekvenser ved digitaliseringen i Danmark. Og den begynder at myldre frem, hvis man kan sige det sådan. Jeg har haft lidt følelsen af, at jeg er famler i blinde, fordi det er dem, der taler højest, man oftest lytter til. Så den kortlægning tror jeg er vigtig, siger Miriam Michelsen.

Forsvarsminister: Nyt FE-tilsyn skal forholde sig til menneskerettigheder
Spionage

Forsvarsminister: Nyt FE-tilsyn skal forholde sig til menneskerettigheder

Eksperter er dybt bekymrede over, at de store datamængder, som Forsvarets Efterretningstjeneste indsamler, ikke længere er underlagt tilsyn. Kun enkelte partier er kritiske til citat, mens Forsvarsministeriet understreger, at en ny FE-lov vil forholde sig til danskernes privatliv.