Blog

Vi lever i et samfund, som ikke blot er gennemdigitaliseret, men hvor udviklingen går hurtigt. Med digitalisering følger også en risiko for øget marginalisering. Vi har brug for en diskussion af, hvor meget og hvordan, der skal digitaliseres.

Af Johan Busse, formand for Dataetisk Råd

Digitaliseringen bliver en mere og mere integreret del af alles hverdag. For mange er det at håndtere digitalisering en selvfølgelighed og noget som gør hverdagen lettere.

Vi modtager Digital Post, betaler vores regninger vha. Nem-ID og bruger nettet i stedet for at skulle en tur ned i den lokale borgerservice. Også coronapandemien er et eksempel på, hvordan vi danskere under krisen brugte teknologi til at sikre, at samfundets hjul stadig kunne køre rundt.

Men i en nyligt lanceret befolkningsundersøgelse fra Algoritmer, Data & Demokrati kastes lys over en gruppe mennesker, som står udenfor og ikke formår eller kan udnytte digitaliseringens muligheder og derved bliver marginaliseret i forhold til resten af samfundet.

Undersøgelsen viser, at 23 procent af den danske befolkning oplever, at de ikke har de fornødne digitale kompetencer til at gøre brug af teknologier og devices i hverdagen. Det tal burde give stof til eftertanke, i en tid, hvor en stadigt større del af vores borgernære service og kommunikation mellem borger og forvaltning bliver digitaliseret.

 

A- og B-hold

Danmark har tradition for at være et inkluderende samfund, men med forkert digitalisering risikerer vi at en gruppe af borgere ikke får del i gevinsterne i en digital fremtid. Det rejser spørgsmålet om, hvordan vi undgår at skabe et A- og et B-hold.

Hvis det grundlæggende lighedsprincip ikke skal komme til at klinge hult, er det vigtigt, at vi forholder os aktivt til denne gruppe af borgeres behov, når fremtiden skal udtænkes. Ulige adgang til information forrykker magtbalancen i samfundet og ulige muligheder for at gøre rettigheder gældende udhuler retssikkerheden. Begge dele underminerer samfundskontrakten og avler mistillid.

I Danmark er tilliden usædvanligt høj sammenlignet med andre vestlige lande, og det er med til at skabe merværdi for os alle sammen, men vi skal passe godt på den. Hvis vi fortsætter med at tage for givet, at alle kan håndtere digitalisering, vil det svække opbakningen og tilliden til det offentlige. Og borgernes opbakning og tillid helt afgørende forudsætninger for demokratiets duelighed, for samfundsinstitutionernes gennemslagskraft og for, at fremtidens digitaliseringsprojekter kan gennemføres.

Uigennemtænkt digitalisering kan med andre ord spænde ben for meget, herunder sin egen fortsatte succes. Heldigvis blev vigtigheden af tillid også nævnt i Digitaliseringspartnerskabet, som var nedsat af Regeringen til at komme med anbefalinger til digitalisering.

Men der er ingen garanti for, at de anbefalinger bliver implementeret i den kommende Digitaliseringsstrategi. For ikke at sætte den danske tillid og sammenhængskraft over styr har vi derfor brug for en diskussion om, hvor meget og i særdeleshed hvordan, der skal digitaliseres. For at vi når hele vejen i mål med et tillidsfuldt fundament til digitalisering skal der mere til.

Dataetik er rammen

Det kræver en grundlæggende kulturændring blandt folk, som tror, at digitalisering er en naturkraft, som ikke kan ændres, bremses eller helt stoppes. Dataetikken er afgørende her, for borgernes tillid til de digitale services og er en væsentlig hjørnesten, når der skal udvikles nye digitale løsninger.

Dataetikken er en ramme eller et sprog for dilemmaerne, der ligger i mellemrummet mellem håb og frygt, mellem tryghed og utryghed, mellem tillid og mistillid. Ansvarlighed skal efterstræbes overalt, både i hvad og hvor meget, der skal digitaliseres og hvordan det skal ske. Dataetikken kan hjælpe til at forstå og besvare de svære problemstillinger, som ligger forude.

Dataetisk Råd har udarbejdet en metode, Dataetik – Sådan gør du, som er et praktisk værktøj, som kan bidrage med at bringe både fordele, ulemper og utilsigtede konsekvenser frem i lyset og hjælpe til, at vigtige dataetiske beslutninger bliver taget på et mere kvalificeret grundlag.

Rådet har også lavet et samkøringsværktøj til offentlige myndigheder, som hjælper myndigheder med at få styr på dataetikken, når de samkører data. Begge værktøjer kan lægge grobund for et fundament, hvor dataetiske overvejelser hjælper os med at skabe en oplyst vej gennem det undertiden dunkle digitaliseringslandskab.

Digitalisering rummer gode muligheder for vækst og innovation. Det skal vi naturligvis udnytte . Men med den hastige digitalisering følger også udfordringer og etiske dilemmaer. Det er vigtigt, at vi beskytter hinanden og muliggør at alle mennesker lever værdige liv – nu og i fremtiden.

Foto: Johan Busse / pressefoto: Dataetisk Råd