It-systemerne i SKAT er forældede. Danske medier har gentagne gange haft fokus på de forældede systemer, og det har politikerne på Christiansborg responderet på. Senest i 2018, hvor der ved et bredt politisk forlig blev afsat godt 600 millioner kroner, så man endelig kunne komme i sving med at få fornyet SKAT’s såkaldte legacy-systemer. Arbejdet skulle påbegyndes i 2019. I dag er fornyelsen endnu ikke gået ordentlig i gang.
– Der er en bred konstatering om, at systemerne er gamle og det vil sige, at meget af det kan man også kalde forældet teknologi, fortæller formanden for Ekspertudvalget for en flerårsaftale for skattevæsenet, Merete Eldrup, der sammen med udvalget udgav en omfattende rapport i april 2022 med en analyse af prioriteringer og strategier på SKAT’s it-område.
Det vækker harme hos Hans Kristian Skibby, der er skatteordfører for Danmarksdemokraterne, at arbejdet med at forny de ældgamle it-systemer ikke bevæger sig fremad.
– Det er helt uholdbart. Det kan ikke passe. Men når du spørger mig, om jeg er overrasket, så er svaret desværre nej. Men det er langt ud over, hvad man kan forvente af en politisk aftale, siger han.
Må ikke parkeres
Et legacy-system er et stort, ældre it-system af typen mainframe. Mainframe-systemer er kendetegnet ved deres evne til at lave mange store transaktioner uden at skulle kobles op på en masse netværksservere. Derfor bliver systemerne også brugt i de fleste banker. SKAT’s legacy-systemer står for at indbringe ca. 800 mia. kr. årligt. Det er bl.a. de systemer, der varetager forskuds- og årsopgørelser.
Ekspertudvalget anslår, at udviklingen af it-systemerne kommer til at tage omkring 15 år. Samtidig er det få mennesker, der besidder kompetencer til at udvikle legacy-systemer. Og de kommer ikke til at være på arbejdsmarkedet længe endnu.
– Mange af dem, der har kompetencer til at lave udviklingssystemerne, nærmer sig pensionsalderen. Derfor er der nye kræfter, der skal drive systemerne videre. Men det er gammel teknologi, så der er ikke rigtig nogen, der er i stand til at føre systemerne ind i en ny tidsalder, forklarer Merete Eldrup.
Samtidig har man i SKAT prioriteret størstedelen af pengene til it-fornyelsen til gældsområdet de sidste år. Det er forkert prioriteret, mener Ekspertudvalget. Gældsområdet indbringer sammen med told og moms omkring 5 procent af SKAT’s årlige indtægter, hvor legacy-systemerne er med til at indbringe omkring 73 procent.
– Der er et paradoks i, at man bruger langt flest udviklingskroner på en meget mindre del af skatteprovenuet, hvor man kan sige, at det store provenu som ligger på personskatter osv. det er gamle systemer, der kører der, det er fint nok, så længe det går, men vi siger, at nu skal man ligesom i gang, hvis man vil fremtidssikre systemerne, siger formanden for Ekspertudvalget for en flerårsaftale for skattevæsenet, Merete Eldrup.
Sigurd Agersnap, der er skatteordfører i Socialistisk Folkeparti, vil tage sagen op med skatteminister Jeppe Bruus (S)
– Det her kan man ikke være tilfreds med. Man kan diskutere om den samlede it-kapacitet i Skat er for lille, men uagtet at ministeriet har nogle store udviklingsprojekter, så kan arbejdet med at udskifte gamle it-systemer ikke parkeres, siger han.
Mangler ressourcer
SKAT kommer ifølge Merete Eldrup til at få brug for nye teknologiske kræfter, der kan forny legacy-systemerne, når de nuværende specialiserede medarbejdere skal pensioneres. Men de nyuddannede på it-uddannelserne bliver ikke undervist i den slags systemer, fortæller Ken Friis Larsen, Viceinstitutleder for undervisning på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet.
– Der er mange specialiserede systemer, vi ikke underviser i, fordi vi lader det være op til arbejdspladsen at efteruddanne de studerende til de specifikke systemer. Og det er simpelthen fordi, systemerne er specielt designet til de forskellige arbejdspladser, fortæller Ken Friis Larsen.
Det betyder, at SKAT selv skal bruge ressourcer på at lære deres nyansatte op i legacy-systemerne. Jørgen Friis Andersen fra IBM er ekspert i den type systemer, kaldet mainframe. Han forklarer, at det sagtens kan tage flere år at træne nyansatte i legacy-systemer.
– Det tager nok i hvert fald to til fem år, før man kan ændre i en mainframe, fortæller han.
Bedre løn i det private
Et er, at det koster SKAT tid og penge at få oplært ny arbejdskraft i systemerne. Et andet problem opstår, når den arbejdskraft søger væk igen. Udviklings- og forenklingsstyrelsen er den styrelse i SKAT, der varetager udviklingen af SKAT’s it-systemer. Her har man gennem længere tid haft problemer med rekruttering og fastholdelse af sine medarbejdere. Det bekræfter de i en mail, da de ikke har ønsket at stille op til mundtligt interview.
– Vi har oplevet en højere medarbejderomsætning, end man kunne ønske sig. Vi har naturligvis en ambition om at fastholde vores medarbejdere, lyder det fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.
I Udviklings- og Forenklingsstyrelsen får en gennemsnitling it-medarbejder ifølge overenskomsten med HK udbetalt 51.718 kr. om måneden i løn, inkl. alt. Ifølge fagforeningen IDA, får deres privatansatte medlemmer i it-branchen til sammenligning udbetalt 58.776 kr. om måneden. Her skal det understreges, at løngennemsnittene gælder for både nyuddannede og personer med mange års anciennitet, fortæller både HK og IDA.
Dårlig dokumentation
Når der er stor udskiftning og lang tids oplæring af nye medarbejdere, skaber det selvsagt et problem for Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Derfor er man meget afhængig af, at medarbejderne dokumenterer deres arbejde, fortæller Jørgen Riis Andersen fra IBM.
– Når du udvikler systemer, er man meget afhængig af kontinuitet i udviklerne, så man ved, hvad det går ud på, og hvad metoden har været. For hver gang der er én, der rejser, så har man kun det, de har skrevet i deres dokumentation, forklarer Jørgen Riis Andersen.
Og det stiller større krav til medarbejderne.
– Alt andet lige vil dårligt dokumenterede systemer fordre, at medarbejderne har større analytiske kompetencer, idet der typisk vil være et større behov for afdækning af, hvorledes funktionaliteten eller systemet virker, og hvorledes det er integreret ind til andre systemer og processer, skriver Udviklings- og Forenklingsstyrelsen i en mail.
Skat: Løbende modernisering
Radar har kontaktet Skatteministeriet for at få svar på, hvorfor udskiftningen af legacy-systemer står helt stille. Her hæfter man sig ved, at der i finansloven for 2019 blev afsat cirka 600 milloner kroner over perioden 2019-2022 til opbygning af kapacitet til at vedligeholde legacy-it-systemerne, indtil de kan udskiftes, samt til at forberede udskiftningen af systemerne og understøtte, at kontrakter med driftsleverandørerne lever op til skattevæsenets behov.
– Der er således ikke afsat særskilte midler til fornyelse og udskiftning af legacy it-systemer som en del af den politiske aftale om legacy-området, der blev indgået i 2018, skriver ministeriet i mailsvar.
Skatteministeriet forklarer, at det har brugt bevillingen til opbygning af kapacitet til at vedligeholde legacy-it-systemerne på følgende hovedområder: Styrkelse af de kontraktkomplekser som vedrører legacy-systemerne, styrkelse af driftskapaciteten på legacy-området og modernisering og levetidsforlængelse af legacy-it-systemer ( fx. Skat-Ligning, Selskabsskattesystemet og Erhvervssystemet).
– Desuden sker der en modernisering af legacy-systemer i forbindelse med gennemførsel af projekter og programmer, som er i gang. Det gælder fx. på Toldområdet, hvor legacy-systemer udfases i forbindelse med EUTK-programmet. Det samme gælder på ejendomsområdet, hvor ældre systemer udfases og testprocesser for Forskud- og SLUT- systemerne opdateres, skriver ministeriet og tilføjer:
– I forbindelse med en evt. indgåelse af flerårsaftale for skattevæsenet i dette forår ventes det fremtidige niveau for skattevæsenets it-udviklingskapacitet at blive fastlagt i perioden frem til 2027.
De tre store IT-skandaler i SKAT:
Ejendomsområdet:
Siden 2013 har der været rod i skats IT-system til ejendomsvurderinger, som gjorde at man suspenderede alle vurderinger og lagde grundstenen til et nyt system, der blev indviet i 2015. Skatteministeriet estimerer, at de fleste vil få udsendt vurderinger inden 2024. Det nye system mangler dog fortsat at implementere en række komplekse IT-opgaver, som forventes at beslaglægge en stor del af skattevæsenets IT-kapacitet de kommende år.
Gældsområdet:
Siden der i 2015 var politisk flertal for at suspendere gældsindrivelse på grund af fejlhæftede informationer det det tidligere indrivelsessystem, EFI, er man gået over til systemet PRSM. I dette system er hovedparten af offentlige kreditorer nu tilkoblet, men der mangler stadig en implementering af nogle af skattevæsenets egne systemer. Ekspertudvalget for en flerårig skatteaftale lægger op til at slette gæld for 46 milliarder for at løsrive nogle årsværk fra Gældsområdet til andre IT-opgaver.
Udbytteområdet:
Siden udbytteskandalen, der lænsede staten for 12.7 milliarder kroner gennem refusion af udbytteskat har området fået tilført ekstra ressourcer til kontrol. Det lægger beslag på medarbejdere og området er igang med at finde en ordentlig model for administration og understøttende IT-opgaver.
Kilde: Ekspertudvalget for en flerårsaftale for skattevæsenet
