Direkte til sidens indhold

FE-bog sætter overvågning af medier på dagsordenen, men glemmer de overvågede

Formanden for IT-politisk Forening mener, at den nye bog om FE-sagen giver et fint overblik, men den glemmer de overvågede borgere og serverer primært efterretningsverdenens egen version af skandalen.

Fotograf: Andreea Belu

Journalist på Politiken Hans Davidsen-Nielsen har skrevet en særdeles læseværdig bog om FE-sagen, ‘Spion blandt venner’, udgivet af Gyldendal. Læseren får en solid journalistisk gennemgang af FE-sagen, både kabelsamarbejdet med NSA og anholdelsen af Lars Findsen, baseret på nyhedsartikler og forfatterens eget gode netværk af kilder med relation til efterretningsverdenen.

Bogens første del omhandler forhistorien til at Tilsynet med Efterretningstjenesterne den 24. august 2020 udsendte den berømte pressemeddelelse om en særlig undersøgelse af FE. Det hele starter langt tidligere med en ihærdig it-specialist hos FE, som mistænker NSA for at have bagdøre i overvågningssystemet. Han spiller en central rolle for først en officiel intern FE-undersøgelse (Dunhammer-rapporten), og dernæst sin egen noget specielle undersøgelse med lydoptagelser af samtaler med FE-medarbejdere. Dette materiale bliver senere overdraget til tilsynet, fordi it-specialisten ender med at forlade FE og blive whistleblower.

I august 2020 kommer sagen til offentlighedens kundskab med først tilsynets pressemeddelelse, hjemsendelse af Lars Findsen og den øvrige FE-ledelse, og 15 måneder senere det ultimative antiklimaks med FE-undersøgelseskommissionen, som konkluderer at der ikke er grund til at rejse kritik mod hverken FE eller de hjemsendte medarbejdere. Bogen giver her et godt indblik i, hvad der er foregået bag de lukkede døre i et langstrakt forløb med intensive diskussioner mellem regeringen, FE og tilsynet.

Som bekendt stopper FE-sagen ikke i december 2021, for samtidig med at Lars Findsen bliver frifundet af undersøgelseskommissionen, bliver han anholdt for at røbe statshemmeligheder. Det er omdrejningspunktet for bogens anden del. Forfatteren mener, at et langvarigt modsætningsforhold mellem Barbara Bertelsen og Lars Findsen om bl.a. åbenhed har spillet en betydelig rolle for efterforskningen af Lars Findsen. Efterretningsverdenen har en læresætning om at der ikke findes sandheder, kun versioner af sandheden. Det er meget godt at have i baghovedet, når man læser bogens anden del, som uundgåeligt er noget mere spekulativ end den første del.

FE-versionen

I det meste af bogen er fortællingen set med efterretningsverdenens briller. Overvågningen af telefoni og internet har stor betydning for kampen mod terror, og brugen af kryptering, som accelererede efter Snowden-afsløringerne, gør tjenesternes arbejde sværere. Deres interesse er ikke at overvåge den almindelige borgers kommunikation og adfærd, men det er alligevel ”nødvendigt” at have adgang til den store høstak for at kunne finde nålen.

Ofte mangler dimensionen om de mennesker, som bliver overvåget: De andres liv. Men i denne bog har forfatteren en personlig involvering i FE-sagen, fordi han er en af de to journalister, som Lars Findsen er anklaget for at røbe statshemmeligheder til. Han filosoferer derfor naturligt over, om Danmark er blevet et land, hvor staten overvåger journalister, og om han selv er blevet overvåget? I det sidste kapitel ”Bange nok” sættes fingeren på det ømme punkt:

Allerede nu mærker journalister konsekvenserne af den overvågning, jeg oprindeligt nægtede at tro fandt sted i Danmark. I det omfang man overhovedet kan få kilderne i tale, skal møderne nu ske udenfor og uden at mobiltelefonen medbringes. I dag foregår kommunikationen på krypterede tjenester, som stadigt flere tilslutter sig.”

Det er netop denne ”chilling effect” af statens (masse)overvågning, som Edward Snowden i 2013 advarede mod. Når vi er bange nok, er der visse ting som vi undlader at gøre. Nu er det ikke længere en abstrakt teori om overvågningens konsekvenser i et land som Danmark, men noget som meget konkret påvirker journalisters arbejde, og måske andre dele af samfundet uden at vi er klar over det.

Forhåbentlig er den fjerde statsmagt ikke blevet permanent tæmmet af regeringen. I mange andre lande er journalister udmærket klar over, at de og deres kilder rutinemæssigt bliver forsøgt overvåget af staten. Det er et arbejdsvilkår for den kritiske journalistik, som må håndteres med blandt andet digitalt selvforsvar.

CBS-lektor får 15 millioner til at forske i tab af data
Digitalisering

CBS-lektor får 15 millioner til at forske i tab af data

Hvad skal gemmes, og hvad skal slettes af alt den data, der bliver samlet ind? Det skal forsker og lektor ved CBS Nanna Bonde Thylstrup udforske i løbet af de næste fem år. Hendes håb er, at vi kan få et mere konkret sprog for datatab.