Direkte til sidens indhold

Familiefaren Martin får skattesmæk på 370 procent efter kryptohandel

Martin Svendsen stiller sig som den første frem og fortæller om den bizarre skattemæssige situation, som han og mange andre med investeringer i kryptovaluta havner i. Lige nu er reglerne dybt uretfærdige, mener eksperter.

Støt Radar - Læs mere

I et rødt bindingsværkshus med stråtag bor Martin Svendsen sammen med sin kæreste og tre børn. En lille bæk med piblende vand slanger sig gennem havens frugttræer, hvor æblerne er ved at være modne.

Idyllen står i skærende kontrast til den økonomiske ruin, familien er endt i på grund af tvivlsomme skatteregler. Den 38-årige softwareprogrammør og familiefar er blevet brandbeskattet af myndighederne for at tage en bid af den forbudte frugt, kryptovaluta.

Skattestyrelsen slår i sin afgørelse fast, at Martin Svendsen i 2018 skal betale 1,3 millioner kroner i skat på sine kryptohandler. Det er på trods af, at styrelsen selv har opgjort den samlede gevinst for året til 350.000 kroner. Dermed havner hans skattesats på svimlende 370 procent.

– Det er nærmest fiktion. Jeg var i chok, da jeg så afgørelsen, for de penge har jeg ikke. Jeg skal arbejde hårdt i 20 år for at betale det af. På det tidspunkt er mine børn voksne. Jeg havde ikke forventet, at et retssamfund som det danske ville fungere på den her måde. Jeg troede, at nogle ville trække i bremsen, siger han.

Livsfarlige skatteregler

Martin Svendsens sag er kun toppen af kryptobjerget.

Skattestyrelsen vurderer, at op mod en halv million danskere har investeret i Bitcoin, Ether, Solana eller en anden digital mønt. Der er tusindvis at vælge imellem på de ekstremt svingende kryptomarkeder.

Mange andre står ligesom Martin til at blive forgældede, hvis de vælger at oplyse skattemyndighederne om deres handler.

Det skyldes, at kryptovaluta beskattes efter cirka 100 år gamle regler fra Statsskatteloven, som ellers kun gælder for fysiske værdigenstande, som guld og ædelstene.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at der i personskatteloven kan hentes støtte for at behandle gevinst og tab hver for sig. Det betyder i praksis, at hver handel, delhandel eller veksling med gevinst beskattes som personlig indkomst, med en skat op til 53 procent, mens handler med tab kun kan fradrages med 27 procent, ligesom fx. et kørselsfradrag. Tjener du 10.000 kr. på en handel, og taber dem igen på en anden, skylder du 2.600 kr i skat, selv om gevinsten går i nul.

Den asymmetriske beskatning betyder, at Martin Svendsen ender med at betale skat af en fiktiv fortjeneste, i modsætning til fx. aktier, der beskattes af det samlede overskud eller underskud.

Flere eksperter, som Radar har talt med i forbindelse med vores research, kalder skattemyndighedernes tilgang til kryptovaluta for ’uretfærdig’ og dediceret ’livsfarlig’.

– Det er absurd, at gevinsterne bliver beskattet med over 50 procent, men at man kun får halvdelen i fradrag. Hvis værdien falder til det halve, ender man med at betale skat af penge, man aldrig har tjent. Det er reglernes håbløshed, og det er dybt uretfærdigt, siger skatteekspert Henning Boye Hansen fra revisionshuset BDO.

Martin Svendsens advokat, Helle Porsfelt, mener heller ikke, at Skattestyrelsens tilgang er korrekt.

– Der er mange, som ikke bryder sig om kryptovaluta, men jeg mener, at Skattestyrelsens argumenter for deres praksis er forkerte, siger Helle, der er partner i Hejm Vilsgaard Advokater, hvor hun primært tager sig af sager om kryptovaluta.

Hun har skrevet en skattejuridisk artikel, hvor hun i korte træk argumenterer for, at der ikke er hjemmel i loven til at begrænse tabsfradraget til 27 procent (dvs. ligningsmæssigt fradrag). Hendes opfattelse er, at tab på aktiver i spekulation behandles efter samme regler som tab i næring, hvor der er fuldt fradrag i den personlige indkomst. Dermed bliver der ikke en asymmetrisk beskatning af gevinst og tab.

– Og jeg har fortsat ikke set nogen juridiske argumenter for, hvor jeg går galt i byen, fortæller hun.

En række skatteeksperter, som Radar har kontaktet, bakker Porsfelts argumentation op, men de mener, at det i sidste ende er op til politikerne at få lavet en klar lovgivning på området.

Handlede med algoritme

Men hvordan endte det så galt for familiefaren Martin Svendsen?

Sammen med en kammerat havde han i en del år udviklet en handelsalgoritme til almindelige aktieinvesteringer. I 2017 blev han for alvor opmærksom på kryptovalutamarkedet, der på det tidspunkt var brandvarmt. Bitcoin og andre kryptovalutaer var steget voldsomt, og gevinsterne var tilsyneladende skattefri.

– Det lød helt vildt, næsten for godt til at være sandt, siger Martin.

Han begyndte at lede efter kursmønstre på krypto-kursgraferne, og ret hurtigt fandt han noget, der så ud til at virke.

– Det ene tog det andet, og et år senere havde jeg i min fritid skrevet en algoritme på over 17.000 linjer kode, foretaget 14.000 handelstransaktioner, og med en startkapital på 10.000 kroner tjent 1,5 million, fortæller han.

Algoritmen handlede videre i 2018, men markedet faldt pludseligt fra hinanden. Om Martin tjente eller tabte penge det år, afhænger dog af, om man spørger Skattestyrelsen eller Martin selv.

Skatterådet ombestemmer sig

Meldingerne fra Skattestyrelsens egne afgørelser var frem til 2018 ret utvetydige: Ingen skat på gevinster på kryptovaluta.

Men i 2018 bestemte Skatterådet sig for, at kryptovaluta var skattepligtigt, og i øvrig hele tiden havde været det, hvis der var tale om spekulation eller køb og salg i erhvervsmæssigt øjemed. Derfra anlagde man en linje, hvor alle investeringer i kryptovaluta blev anset som spekulation.

Da det gik op for Martin Svendsen, oplyste han myndighederne om sine handler, selv om han blev frarådet det af mange, i de forskellige krypto-grupper på de sociale medier.

– Jeg kunne sagtens se det rimelige i at betale skat af min fortjeneste. I dag kan jeg godt i et svagt øjeblik ærgre mig over, at jeg valgte at oplyse dem om det, når jeg næsten dagligt læser indlæg i diskussionsgrupper fra investorer, der uden nogen konsekvens har undladt. På den anden side ville jeg ikke kunne sove roligt om natten. På det område er jeg nok lidt af en duks, fortæller Martin Svendsen.

Tiden gik, og i 2021 kom Skattestyrelsen med den første afgørelse fra 2017. De kom frem til, at han skulle betale 1.570.000 kroner. En skat på 104 procent.

– Det føltes mere som konfiskation end beskatning. Men på en måde følte jeg mig heldig, for med den opgørelsesmetode vidste jeg godt, at det kunne have været endnu værre, siger Martin.

Et år senere, da skatteregningen fra 2018 på knap 1,3 millioner kroner kommer, vælter læsset for den ellers rolige mand for alvor. Skattestyrelsen er kommet frem til et helt andet resultat, end han selv har udregnet. De mener, at han tjente 350.000 kroner. Martin selv opgjorde et tab på 365.000 kr., med hjælp fra en revisor.

– Vi gennemgik alle indsætninger og hævninger, der var foretaget på de forskellige handelskonti, og dernæst deres balancer ved årets udgang, og kom frem til et tab for året. Skattestyrelsen kigger derimod på hver eneste af de mange tusinde handler, og beregner en gevinst eller et tab for hver enkelt. Jeg kan godt have min tvivl om, hvorvidt de har gjort det korrekt, fortæller Martin Svendsen.

Ifølge Martins tidligere rådgiver, Asger Lehmann Høj fra Beierholm, er det mere sandsynligt, at Martins egne udregninger er korrekte. For det er ifølge ham ’umuligt’ at gennemgå de tusindvis af transaktioner på mange forskellige platforme, hvor kursen svinger i løbet af sekunder.

– Skattestyrelsen prøver at gøre det i et Excel-ark, men det er svært at komme bagved handlerne. Det er næsten kun sådan nogle software-typer som Martin, der kan udregne det, siger Asger Lehmann Høj.

Ifølge den erfarne revisor er det ikke Skattestyrelsens ageren, man bør kritisere, men derimod den manglende politiske lyst til at løse problemet.

– Men vi revisorer har også svigtet, fordi vi har været for dårlige til at råbe politikerne op, men det skyldes nok, at kryptovaluta ikke har den samme samfundsmæssige interesse, siger han.

Et spinkelt håb

Martin Svendsen og hans advokat, Helle Porsfelt, er nu i gang med at lave en klagesag til Skatteankestyrelsen. Men i praksis er det næsten umuligt at vinde sagen medmindre at Skatterådet, der består af i alt 19 politikere og udpegede fagfolk, ændrer deres praksis fra 2018. Hvis ikke det sker, er der et sidste spinkelt håb, da flere sager er på vej i Landsskatteretten. Hvis de ændrer på afgørelsen, vil det i så fald kunne få betydning for Martins situation.

Martin Svendsen håber i første omgang på, at Skatterådet indser, at problemerne kun bliver værre, jo længere tid der går med den nuværende praksis.

–  Der er rigtig mange, der gemmer sig derude. De sidder med valget om at gå personligt konkurs med ubetalelige skatteregninger, eller at undlade at oplyse om deres handel, og vælger så det sidste. Jeg har personligt snakket med flere i den situation, og jeg forstår dem godt, da det er de færreste, der frivilligt vil påføre sig selv økonomisk ruin, siger han og tilføjer:

– De risikerer dog en straffesag, hvis det bliver opdaget, og en kæmpe bøde. Men der er nok ikke meget afskrækkelse i en bøde, når man i forvejen står til at skylde mere, end man kan betale. I sidste instans, hvis beløbene er store nok, kan det dog ende med fængsel. Forestil dig at skulle vælge mellem bundløs gæld eller en potentiel fængselsdom. Flere af dem har endda tabt flere penge, end de har tjent, fortæller Martin.

I øjeblikket afventer Skatteministeriet, at det uafhængige ekspertudvalg Skattelovrådet kigger på reglerne, men deres anbefalinger lander først i løbet af 2024 eller senere. Derfor kan der gå mange år, før der kommer ny lovgivning. Flere skatteadvokater og eksperter fortæller samstemmende, at den politiske tøven har store konsekvenser for almindelige danskere.

– Skattereglerne er slet ikke gearet til kryptovaluta, og der er behov for, at vi kommer i gang med at lovgive snarest muligt, siger skatteretsprofessor Rasmus Kristian Feldthusen fra Københavns Universitet.

Politiker: Opret en virksomhed

Folketingsmedlem for Venstre Louise Schack Elholm sidder i Skatterådet og var med til at indføre den gældende praksis. Hun kan godt se, at den nuværende praksis måske ikke er ’optimal’, men ønsker at afventer at Skattelovrådet kommer med deres anbefalinger.

Hvad er din holdning til den nuværende skattepraksis i forhold til kryptovaluta?

– Vi beskatter det efter Statsskatteloven, og det er det mulige på nuværende tidspunkt. Om det så er optimalt? Jeg ville gerne have, at Skat automatisk kunne gå ind og se på, hvad der kommer ind, så man beskatter krypto som andre investeringer, men det er ikke muligt, fordi folks wallets er forskellige steder i verden uden aftaler med Danmark. Det komplicerer det.

Vi har talt med en familiefar som står til et stort skattesmæk på over 300 procent. Er det rimeligt?

– Problemet er ikke skattesatsen. De skal oprette en virksomhed, hvis de vil undgå at det bliver personligt beskattet. Hvis man skal lave sådan nogle investeringer, så skal man undgå at blive fanget på det forkerte ben, for det er en vurdering fra Skats side af, hvad indtjeningen er. Det er et spørgsmål om, at sikre dokumentation for hver enkelt handel, for man skal som borger dokumentere det meget grundigt. Jeg havde gerne set, at det havde fungeret ligesom med investeringer i banken, men det er ikke muligt, og det komplicerer det.

Bør man ikke politisk kigge på det, når almindelige mennesker bliver brandbeskattet?

Jeg ved, at skattelovrådet skal kigge på det, og jeg ser frem til at se, om de har nogle bedre muligheder, men jeg mener, at man er skattepligtig af de penge, man tjener på kryptovaluta, og at det er en meget spekulativ investering, hvor der ikke ligger en værdi bag.

Flere eksperter kalder på politisk handling, og anbefaler at man bør sidestille det med aktiebeskatning?

– Jeg er klar til at se på de forbedringer, som Skattelovrådet kommer med, og så vil jeg anbefale alle danskere at søge rådgivning, så man ikke kommer galt afsted, for det kan blive rigtig dyrt. Men er jeg åben over for at se på, hvordan man gør det klogere.

Forstår det ikke

Martin Svendsen er ikke enig i Louise Schack Elhoms udlægning af situationen.

– Hun misforstår problemet, når hun tror, at det skyldes manglende dokumentation. Jeg har dokumentation for hver eneste handel, jeg har foretaget. Problemet er den asymmetriske beskatning, der medvirker, at man bygger en større og større skatteregning op, jo mere man handler, fordi gevinster og tab ikke udligner hinanden skattemæssigt. Man betaler så at sige skat af mellemregningerne, og ikke af ens reelle fortjeneste, siger han.

Han ser også anderledes på værdien bag kryptovaluta.

– Det var egentlig også min opfattelse i de første år, at krypto var en slags pyramidespil, uden reel værdi. Men efterhånden som jeg forstod teknologien, gik det op for mig, at der er et kapløb i gang om at udvikle fremtidens digitale betalingsinfrastruktur. Med krypto kan man købe en lille bid af disse netværk. Vinderne vil blive voldsomt meget værd, og resten værdiløse. Dermed er der tale om investeringer med høj risiko, men også med et stort potentiale. Denne erkendelse er efterhånden også ved at brede sig til den traditionelle finansverden. Det er næppe tilfældigt, at finansgiganten BlackRock for nyligt er begyndt at tilbyde Bitcoin til store institutionelle investorer. Krypto er kommet for at blive, konstaterer Martin.

Skattestyrelsen: Vi er afhængige af dokumentation

Radar har forelagt kritikken om den mangelfulde opgørelse af handlerne for underdirektør i Skattestyrelsen, Kristian Mygind. På grund af tavshedspligten kan han ikke forholde sig til den konkrete sag. Han svarer, at den enkelte borger har et større ansvar for at oplyse om gevinster og tab.

– Den enkelte borger er således ansvarlig for selv at opgøre handlerne. For at kunne det, er det nødvendigt at have dokumentation for de enkelte handler, der er foretaget. Det gælder fx. handelstidspunkt, handelskurs, mængde samt type af handlet kryptovaluta og evt. handelsomkostninger. Det er en del af den generelle oplysningspligt, alle borgere har i forhold til Skattestyrelsen, udtaler Kristian Mygind i et skriftligt svar.

– I de tilfælde, hvor det er Skattestyrelsen, der skal opgøre en borgers køb og salg – fx. i en kontrolsituation, er vi nemlig også afhængige af netop den dokumentation fra borgeren, der underbygger ovennævnte transaktioner, for at kunne lave en præcis vurdering. Eksisterer dokumentationen ikke, vil vurderingen blive et skøn foretaget på baggrund af en række fastlagte rammer samt ud fra gældende praksis på området, skriver underdirektøren.

Radar har forsøgt at få et interview med Skatteminister Jeppe Bruus (S), men det har ikke været muligt. Skatteministeriet har sendt følgende kommentar fra ministeren:

– Vi kan se, at flere danskere investerer i kryptovaluta. Det er naturligvis vigtigt, at vores skattelovgivning er tidssvarende og følger med udviklingen. Derfor har vi bedt Skattelovrådet give en vurdering af, hvordan den skattemæssige behandling af kryptoaktiver bør være. Når deres anbefalinger foreligger, vil de indgå i overvejelserne om eventuelle lovændringer på området, udtaler Jeppe Bruus.

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen
Digitalisering

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen

Jesper Graugaard startede hele Chromebook-sagen, der tog Helsingør Kommune på sengen tæt på skolestart. Her fortæller han om sin aktivisme, og vi tager den større debat om cloud-løsninger, privacy-problemer og tredjelandsoverførsler.

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog
Ind i algoritmen

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog

Her er den første udgave af det nye Aflyttet, som Radar og Anders Kjærulff har genstartet med den garvede techkritiker og journalist bag mikrofonen. Denne gang tester vi aktivisters telefoner for Pegasus og dykker ned i Chromebook-sagen og mere.