Direkte til sidens indhold

Facebook udelukker hundredvis af kandidater: “Det er helt vanvittigt”

Facebook er medskyldig i, at det ikke handler om at være den dygtigste politiker, men om at have flest penge ved kommunal- og regionsvalget, mener it-ekspert.

Af Mats Magnussen

Alternativets spidskandidat i Region Hovedstaden, Qasam Nazir Ahmad, blev søndag aften chokeret, da han satte sig til tasterne for at ‘booste’ politiske mærkesager på Facebook.

– I det øjeblik jeg trykker på boost, kan jeg se, at det her er ikke godt, siger den 40-årige regionspolitiker, der til dagligt arbejder i IT-branchen med projektledelse.

På skærmen dukker der en række kildekoder op, og en besked om, at ‘betaling er blevet deaktiveret for brugeren’.

– Jeg havde fået godkendt min side, og jeg kunne ikke forstå, hvad der skete, fortæller Qasam Nazir Ahmad.

Tirsdag bliver han ringet op af en medarbejder fra Facebooks support-afdeling, der forklarer, at de ville tjekke op på det, fortæller Qasam Nazir Ahmad.

Men onsdag aften kom den nedslående melding fra Facebook, at de ikke havde en update endnu. Siden har han ikke hørt fra dem.

– Det er helt vildt, at Facebook ikke har styr på det her midt i en dansk valgkamp, fortæller han opgivende.

Flere hundrede kandidater ramt

Op mod 600 lokale politikere kan være blevet udelukket fra at sprede deres politiske mærkesager gennem annoncering ved dette valg, vurderer digital ekspert og rådgiver Benjamin Rud Elberth.

Han har selv forsøgt at hjælpe over hundrede kandidater hos de konservative, som har haft problemer.

– Det handler om en masse benspænd, som Facebook bruger for at begrænse fake news og misinformation, siger han.

Kandidaterne skal være godkendt som politiske annoncører, og det kan være svært for nogle, der ikke er født med en iPhone i hånden. Samtidig har Facebook for nyligt ændret på deres design, så knapperne sidder andre steder.

Ud over det, er der mange andre fejlkilder, som den Qasam Nazir Ahmad har oplevet, da han blev deaktiveret, fortæller Benjamin Rud Elberth.

– I hans tilfælde kan det skyldes, at Facebooks algoritme har deaktiveret ham på grund af hans navn, som ikke er helt så almindeligt i Danmark, siger Benjamin Rud Elberth.

Det kommer meget bag på Qazam Nazir Ahmad, hvis det er hans navn, der er problemet.

– Det er første gang, at jeg hører den forklaring, så det ville virkelig undre mig meget, siger han.

Massive udfordringer

Hos Dansk Folkeparti har mindst 30 kandidater samme problemer med at annoncere på Facebook, bekræfter deres it-ansvarlige Chris Bjerknæs.

– Udfordringerne er ret massivt for os. For vi har markant færre penge at fører valgkamp for modsat de andre partier. Vi har ikke råd til store reklamer. Det er i hvert fald kun de store byer, der har råd til det i budgettet, og selv de kæmper en kamp mod nogle, der har markant flere penge, siger han.

Han fortæller, at Dansk Folkeparti har gennemført tre ekstra kurser i annoncering på Facebook. Og selv han, der får penge for at arbejde med sociale medier, har svært ved at finde hoved og hale i tingene derinde.

– Der er større sandsynlighed for at finde en reje i en rejeost end at blive hjulpet af Facebook. Det burde altså være muligt at kunne bruge penge og forstå Facebook for folk, der stadigvæk har en fastnettelefon derhjemme, siger han.

På Facebook har Benjamin Rud Elberth skrevet, at han fremover ikke vil anbefale sine kandidater at bruge en tiendedel af de beløb på Facebook, som de bruger nu. Og i kommentarsporet flyder det over med flere kandidater, der har problemer.

– Vi ved, at annoncer på Facebook flytter stemmer, så dem, der ikke har et stort parti med dyre kampagner i ryggen, risikerer ikke at komme ind. Facebook er medskyldig i, at det ikke handler om at være den dygtigste politiker, men om at have flest penge, siger Benjamin Rud Elberth.

Facebook erkender fejl

Det er ikke lykkedes Radar at få en kommentar fra Martin Ruby, Facebooks nordiske chef inden deadline. Men overfor mediet Markedsføring.dk erkender han problemet.

– Jeg kan selvfølgelig godt forstå frustrationen. Vi skal huske på, at der er flere tusinde kandidater til et kommunalvalg. Så der kan være mange årsager til problemerne, for der er stopklodser undervejs,” siger han.

Facebook indførte nye strenge regler for åbenhed om politiske annoncer tilbage i 2019. Det skete i kølvandet på det amerikanske valg, der var blevet påvirket af russiske trolls og bots.

– Efter det oprettede vi et annoncesystem, der skal skabe gennemsigtighed om politisk annoncering. Det blev indført i Danmark inden Folketingsvalget i 2019. Og det system kan være svært. Du kan ikke købe en politisk annonce hos os, uden du er verificeret. Og det kan tage lidt tid. Men de fleste vil glide lige igennem,” siger Martin Ruby til Markedsføring.dk, hvor du kan læse resten af Facebooks forklaring på problemet.

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen
Digitalisering

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen

Jesper Graugaard startede hele Chromebook-sagen, der tog Helsingør Kommune på sengen tæt på skolestart. Her fortæller han om sin aktivisme, og vi tager den større debat om cloud-løsninger, privacy-problemer og tredjelandsoverførsler.

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog
Ind i algoritmen

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog

Her er den første udgave af det nye Aflyttet, som Radar og Anders Kjærulff har genstartet med den garvede techkritiker og journalist bag mikrofonen. Denne gang tester vi aktivisters telefoner for Pegasus og dykker ned i Chromebook-sagen og mere.

Theranos-whistleblower delte scene med Elizabeth Holmes’ defensor på TechBBQ
Big Tech

Theranos-whistleblower delte scene med Elizabeth Holmes’ defensor på TechBBQ

Theranos-investor Tim Draper, der stadig forsvarer den bedrageridømte Elizabeth Holmes, og et af de mest markante vidner i retssagen, whistlebloweren Erika Cheung, deltog i netop overståede TechBBQ. Techfestivalen afviser, at den sender de forkerte signalerer ved at invitere Draper på hovedscenen som investorikon.

Ida Auken: Jeg fik stress af skærme og smartphones
Tech-politik

Ida Auken: Jeg fik stress af skærme og smartphones

Socialdemokraten Ida Auken mener, at vi er nødt til at se på vores allesammens afhængighed af sociale medier i stedet for kun at være optaget af brugen af vores data. Men hvad med hendes eget forhold til Big Tech?