Direkte til sidens indhold

EU: Platformene skal bevise, at de ikke er arbejdsgivere

EU-kommissionen vil give sociale rettigheder til gig-arbejdere. Og platformene skal bevise, at de ikke er arbejdsgivere.

Billede: EU-kommissær Nicolas Schmit / pressefoto fra EU-kommissionen

I Danmark har leverings- og rengøringstjenester som Wolt, Hungry, Happy Helper og Hilfr skabt stor debat mellem de politiske fløje. Forbrugerne er ofte vilde med bekvemmeligheden, men hvad med lønnen og vilkår hos platformsarbejderne?, lyder den klassiske konflikt.

Nu sætter EU-kommissionen sin formel for platformsarbejde på skrift. Fem kriterier skal afgøre, om en platform er at betragte som arbejdsgiver. Lever platformen blot op til to af disse, så må den acceptere rollen som arbejdsgiver med hvad dertil hører af løn under sygdom, feriepenge, ret til pension etc.

Udspillet lægger også op til, at platformene skal åbne data og algoritmer for omverdenen, så det er muligt at få indsigt i prisdannelse og fordelingen. Men en tydelig placering af arbejdsgiverrollen er det mest slående, siger Anna Ilsøe, der er er lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet.

– Det mest markante i udspillet er den omvendte bevisbyrde: Man er lønmodtager indtil det modsatte er bevist. Platformsarbejderen skal ikke køre en sag for at afklare det. Det bliver op til platformen at modbevise et arbejdsgiveransvar.

Striden om ansættelsesforhold hos en lang række digitale platforme har raset, siden Uber for alvor ramte den internationale scene i starten af 10’erne.

Hjælper falske selvstændige

Det socialdemokratiske medlem af Europa-parlamentet Marianne Vind er positivt stemt over for forslaget.

– Hvis du leverer pizzaer for en platform, så bestemmer du ikke selv, og du opbygger ikke ligefrem din egen kundegruppe. Og den slags moderne daglejerarbejde gør udspillet noget ved, og det er vigtigt, siger hun til Radar.

Den danske EU-kommissær Margrethe Vestager siger i en skriftlig kommentar:

– Med flere og flere job skabt af digitale arbejdsplatforme, så er vi nødt til at sikre ordentlige arbejdsvilkår for alle dem, der får deres indkomst fra denne type arbejde. Vores forslag til et direktiv vil hjælpe falske solo-selvstændige, der arbejder for platforme, med at fastslå deres ansættelsesforhold korrekt og at nyde de sociale rettigheder som hører dertil.

Hos fagforbundet 3F, der blandt andet forsøger at organisere budene, der arbejder for leveringsplatformen Wolt, og samtidig tegne overenskomster på området, får udspillet en rolig modtagelse.

– Vi ser det her udspil som et skridt i den rigtige retning. Vi er tilfredse med, at det fremover bliver en omvendt bevisbyrde. Som vi ser på det, så vil kriterierne dække de fleste af de platformsvirksomheder, vi ser på vores område i Danmark, siger Karsten John, der er forhandlingssekretær i 3F Transport, og tilføjer:

– Nu vil vi kigge nærmere på detaljerne med vores europæiske fagforeningsfæller, inden vi kan tage endeligt stilling til forslaget.

Arbejdsmarkedsforsker Anna Ilsøe maner dog til besindighed i forhold til udspillets effekt. Det kan tage op til syv år, fra direktivet er endeligt forhandlet på plads i EU, til at de enkelte nationer har fortolket og vedtaget en national version, forklarer hun.

– Det er for tidligt at vurdere hvad det betyder for de enkelte platforme. Forretningsmodellen hos platformene kan forandre sig måned for måned. Men udspillet kan i sin nuværende form måske få en række platforme til at justere forretningsmodeller. Samtidigt skal EUs udspil også forhandles over de næste 2 år og meget kan forandre sig.

Wolt: Fornuftigt med tydelige regler

Radar har spurgt Wolt, hvad platformsselskabet mener om EU’s udspil. Mikkel Tofte, der er communications manager, svarer på mail.

– Hos Wolt mener vi, at EU-kommissionen med dette initiativ gør det helt rigtige: De sigter mod at forbedre livet for platformsarbejdere – såsom Wolt-kurerer – gennem en indsats for at tydeliggøre reglerne.

– Det er regler, der samtidig også anerkender, at det er muligt at være selvstændig arbejdstager på en platform. Og det er altafgørende for kurererne – ikke bare hos os i Wolt, hvor 69 procent af kurererne ønsker at være selvstændige, men også på tværs af Europa, hvor en omfattende undersøgelse af Copenhagen Economics viser, at fleksibilitet er den afgørende årsag for folk til at arbejde som kurerer. Blandt 16.000 adspurgte svarede 69 procent, at de arbejder som kurerer på grund af den fleksibilitet, der er forbundet med arbejdet.

Med EU’s fem nye kriterier, der opsættes for hvornår en platform er arbejdsgiver,  mener I så at kunne drive Wolt videre uden at lave ændringer i jeres model med selvstændige kurerpartnere?

– Vi konstaterer, at der foreløbig er mere i udspillet til kriterier, som harmonerer med vores model end ikke gør. Og vi håber på, at kriterierne i sidste ende afspejler, hvad kurerer i virkeligheden ønsker sig.

– Det er vigtigt at huske på, at dette udspil er et første oplæg til en samtale, og det endelige direktiv vil formentlig blive gennemført i national lovgivning omkring 2025. Kriterierne bliver yderligere finpudset i de næste 18 måneder, og derefter har EU-medlemsstaterne to år til at finde ud af, hvordan de nye EU-regler skal omsættes i deres nationale lovgivning.

Lang proces

Vil Wolt være være villige til at leve op til hele rækken af social sikring, som det foreslås?

– Vi har hele tiden ønsket, at de spilleregler, der bliver vedtaget, giver plads til både social sikring og fleksibilitet. Den endelige vægtning af kriterier må komme an på de kommende måneders samtale på tværs af EU.

– Det er vigtigt, at EU tager skridt til at sikre bedre social beskyttelse for selvstændige. Nu er prioriteten for lovgivningsprocessen for de næste kommende måneder at sikre, at den endelige tekst afspejler, hvad kurererne ønsker: Fortsat frit at kunne bestemme, hvornår og hvordan de skal arbejde, og hvilke opgaver der skal accepteres, samtidig med at de har rimelig løn og god social beskyttelse.

Hvad mener Wolt om, at der skal åbnes op for hvordan data/algoritme fastsætter pris og uddeling af opgaver?

– Det er i sig selv ikke et problem for os, da vi ikke rangerer eller overvåger kurerpartnere. Vi hilser transparens velkommen, men igen er det selvfølgelig afgørende, at vi lytter til, hvad kurererne selv ønsker.

Radar har forsøgt at få en kommentar fra medstifter Dennis True hos rengøringsplatformen Hilfr, men han har ikke ønsket at medvirke.

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen
Digitalisering

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen

Jesper Graugaard startede hele Chromebook-sagen, der tog Helsingør Kommune på sengen tæt på skolestart. Her fortæller han om sin aktivisme, og vi tager den større debat om cloud-løsninger, privacy-problemer og tredjelandsoverførsler.

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog
Ind i algoritmen

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog

Her er den første udgave af det nye Aflyttet, som Radar og Anders Kjærulff har genstartet med den garvede techkritiker og journalist bag mikrofonen. Denne gang tester vi aktivisters telefoner for Pegasus og dykker ned i Chromebook-sagen og mere.

Theranos-whistleblower delte scene med Elizabeth Holmes’ defensor på TechBBQ
Big Tech

Theranos-whistleblower delte scene med Elizabeth Holmes’ defensor på TechBBQ

Theranos-investor Tim Draper, der stadig forsvarer den bedrageridømte Elizabeth Holmes, og et af de mest markante vidner i retssagen, whistlebloweren Erika Cheung, deltog i netop overståede TechBBQ. Techfestivalen afviser, at den sender de forkerte signalerer ved at invitere Draper på hovedscenen som investorikon.

Ida Auken: Jeg fik stress af skærme og smartphones
Tech-politik

Ida Auken: Jeg fik stress af skærme og smartphones

Socialdemokraten Ida Auken mener, at vi er nødt til at se på vores allesammens afhængighed af sociale medier i stedet for kun at være optaget af brugen af vores data. Men hvad med hendes eget forhold til Big Tech?