Direkte til sidens indhold

EU-parlamentet klar med aftale om digitale arbejdsplatforme efter storm af lobbyisme og magtspil

EU-Parlamentet er ifølge Radars oplysninger enige om, at Wolt-bude og Uber-chauffører fremover automatisk skal anses som ansatte. Men meget kan nå at ændre sig, inden det endeligt falder på plads.

Efter flere måneders tovtrækkeri og magtkampe er EU-Parlamentet blevet enig om en aftale om platformsdirektivet. Aftalen betyder, at bude og chauffører hos arbejdsplatforme som Wolt, Happy Helper og Uber fremover automatisk får status som ansatte.

Aftalens detaljer er ikke offentliggjort endnu, men ifølge Radars oplysninger, er man blevet enig om at fjerne kriterierne for, hvornår man er selvstændig og dermed vende formodningsreglen om, så det fremover er platformene, der skal bevise, at en arbejder er selvstændig. På den måde er det en meget vidtgående aftale, der dog først skal fremlægges og vedtages endeligt mandag 12. december i EU’s beskæftigelsesudvalg.

Ifølge Socialdemokratiske Marianne Vind, som selv har forhandlet dele af direktivet, er det et godt udgangspunkt forud for triologforhandlinger mellem Kommissionen, Parlamentet og Rådet om et fælles kompromis.

– Det er lykkes os at få en overraskende aftale, hvor man sikrer platformsarbejdernes rettigheder. Nu skal den til afstemning på mandag, og jeg tror på, at vi vinder den. Det bliver nogle svære forhandlinger med Ministerrådet, siger hun til Radar.

Også blandt Vinds kolleger er der glæde over parlamentets bud på et endeligt direktiv.

– Der er en aftale, og jeg er meget glad for den, siger den socialdemokratiske chefforhandler, italieneren Elisabeth Gualmini, til mediet EURACTIVE.

Politisk infight og lobbyisme

Da Kommissionen fremlagde sit forslag, var kernen i det, at man fik et såkaldt formodningsprincip. Det betyder, at hvis en platformsvirksomhed lever op til mindst to af fem kriterier (se infoboks), så vil virksomheden automatisk blive betragtet som arbejdsgiver.

Det ville ifølge EU’s egne beregninger betyde, at op imod hver femte af de cirka 28 millioner arbejdere på digitale platforme i Europa ville kunne se frem til at blive klassificeret som lønmodtager.

Siden EU-kommissionen spillede ud med deres forslag, er der nu gået et år og ifølge flere centrale aktører har platformsudspillet været druknet i politisk infight og en enorm lobbyistindsats fra de store platformsvirksomheder.

– Platformene har virkelig været om sig, og det er helt vildt så mange henvendelser, som vi har fået. Jeg har ikke oplevet det på samme måde før. Ikke engang da vi skulle diskutere mindstelønnen, som også var voldsomt, men på en helt anden måde, siger Marianne Vind.

I Venstrefløjsgruppen i Parlamentet sidder Nikolaj Villumsen, som tror på, at der lander et direktiv. Han kalder det en slåskamp om, hvor godt eller skidt det bliver.

– Vi er i gang med at udforme fremtidens arbejdsmarked, så der er en voldsom påvirkning af parlamentet. Min indbakke svømmer over af beskeder fra lobbyister, siger han.

Ifølge Nikolaj Villumsen er centrumvenstres forsøg på at vende formodningsreglen på hovedet en taktisk manøvre.

– Når vi står så hårdt på det, så handler det om taktik, fordi vi frygter, at det bliver udvandet af rådet. Det ender nok hverken hvor kommissionen startede eller parlamentet sluttede, siger han.

Intet er afgjort

Særligt i den borgerlige-liberale Renew-gruppe har der været stor modstand mod et direktiv uden kriterier. Derfor håber Karen Melchior, at der vil ske ændringer i aftalen.

– Aftalen kan godt være gået lidt for langt. Vi er bekymret for, at man laver en aftale som forhindrer innovation og formidling af varer og tjenesteydelser, siger hun.

Hun regner med, at den endelige aftale vil lade det være op til det enkelte medlemsland at definere kriterierne.

– Det giver muligvis nogle problemer for platforme, men det hjælper medlemslandene og fastholder muligheden for, at man kan indgå nogle kollektive aftaler, og det mener vi er en god idé, siger hun.

Mens parlamentets holdning nu er afklaret, mangler vi stadig at kende Ministerrådets position. Torsdag er der møde blandt beskæftigelsesministrene. De fleste iagttagere forventer, at det tjekkiske formandskab vil kræve kriterierne tilbage. Det tjekkiske EU-formandskab støtter en alternativ formodningsmodel, hvor man arbejder med syv kriterier, hvoraf tre skal være opfyldt for, at en virksomhed klassificeres som arbejdsgiver.

Det danske mandat, som fungerende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard flyver afsted med, er at beholde de fem kriterier i formodningsreglen, som kommissionen spillede ud med.

EU-Kommissionens bud på en formodningsregel fra 2021:

Hvis platformen lever op til mindst to af de fem kriterier, bliver platformen automatisk arbejdsgiver

1. Platformen beslutter størrelsen på udbetalingen eller den øvre grænse

2. Platformen overvåger arbejdets udførelse gennem elektroniske hjælpemidler

3. Platformen begrænser friheden til at vælge sin arbejdstid eller fraværsperioder, til at acceptere eller afvise opgaver eller til at bruge underleverandører eller vikarer;

4. Platformen fastsætter regler med hensyn til udseende, adfærd over for kunderne af ydelsen eller udførelsen af arbejdet

5. Platformen forhindrer muligheden for at opbygge en kundebase eller at udføre arbejdet for andre

Forsvarsminister: Nyt FE-tilsyn skal forholde sig til menneskerettigheder
Spionage

Forsvarsminister: Nyt FE-tilsyn skal forholde sig til menneskerettigheder

Eksperter er dybt bekymrede over, at de store datamængder, som Forsvarets Efterretningstjeneste indsamler, ikke længere er underlagt tilsyn. Kun enkelte partier er kritiske til citat, mens Forsvarsministeriet understreger, at en ny FE-lov vil forholde sig til danskernes privatliv.