Wolt-bude og Uber-chauffører skal have langt mere indsigt i de algoritme-drevne beslutninger, som dikterer deres arbejde.
Det er en del af det udspil, som EU-kommisionen har spillet ud med for at forbedre arbejdsvilkåren for platformsarbejdere, og som et stort flertal i EU-parlamentet i sidste uge vedtog i en mere vidtgående udgave. Det sker forud for forhandlingerne med Ministerrådet, der med det svenske formandsskab i spidsen endeligt skal vedtage direktivet.
For chefforhandleren i Parlamentet, italienske Elisabetta Gualmini, er det ikke arbejdernes klassifikation som enten lønmodtager eller selvstændig, der er det mest afgørende, men derimod aftalens fokus på algoritmebaseret ledelse. “Det vil revolutionere fremtidens arbejdsmarked,” lyder det fra Gualmini.
I parlamentets vedtagne tekst står der blandt andet, at der skal være menneskelig kontrol med samtlige automatiske beslutninger, og at digitale arbejdsplatforme bør levere en detaljeret og solid rapport om automatiske overvågnings- og beslutningssystemer til platformsarbejdere og deres repræsentanter.
Skal sikre bedre rettigheder
Natalie Videbæk Munkholm, der er lektor med speciale i arbejdsret ved Aarhus Universitet, har skrevet en rapport om betydningen af direktivets afsnit om algoritmebaseret ledelse, som hun kalder et rigtig godt tiltag.
– Den store udfordring er, at man som platformsarbejder ikke har samme mulighed for at vide, hvilke regler der gælder, hvordan man bliver belønnet eller sanktioneret, og hvad jeg gør rigtigt eller forkert, siger hun.
Et eksempel på, at der er behov for bedre retlige rammer er ifølge lektoren de historier om Amazons lagermedarbejdere, som styres gennem en algoritme, der er sat op til, at arbejderne skal være effektive. Her har der været flere eksempler på, at medarbejderne er blevet mentalt og fysisk stressede og har begået flere fejl.
Med direktivet vil man forsøge at give arbejderne en bedre retsstilling, fortæller Natalie Videbæk Munkholm.
– Det forbedrer retstillingen for dem, som bliver ledet af algoritmer. Jeg er ikke technofob, tværtimod, men der er nye risici når vi bruger nye teknologier, som vi har svært ved at adressere med de gældende regler. Med de her tiltag bliver det nemmere at afgøre, hvem der har ansvaret for, hvordan algoritmen beslutter noget, så en virksomhedsleder ikke bagefter kan frasige sig ansvaret, siger hun.
Direktivet lægger også op til, at alle platformsvirksomheder skal have en sagsbehandler, som er beskyttet mod repressalier og som kan tilsidesætte en beslutning truffet af en algoritme.
– Den nuværende grænse, mellem hvad der er en lovlig og ulovlig beslutninger, er meget uklar, så man ønsker at beskytte den person, som skal beslutte om den milliarddyre algoritmes beslutning skal tilsidesættes, siger hun.
Reglerne findes allerede
Men selvom EU altså udpensler, at platformsarbejdere har ret til indsigt i deres egne data og algoritmens beslutningsgrundlag, så findes de rettigheder allerede i Persondataforordningen (GDPR), som giver ret til indsigt i egne data samt automatiske beslutninger. Problemet er bare, at de færreste platformsarbejdere får den rette adgang til data, når de beder om det.
Det fortæller den garvede dataekspert Paul-Olivier Dehaye, som driver dataanalysefirmaet Hestia.ai i Schweiz, og som var med til at afsløre Cambridge Analytica-skandalen. Sammen med organisation Personaldata.io har han hjulpet Uber-chauffører i Schweiz med at få adgang til deres data, efter at en domstol afgjorde, at platformen var deres arbejdsgiver.
– Uber gav os ikke alt data, men det tror jeg heller ikke, de ville med det nye direktiv. Men vi kunne lave et overblik for dem som betød, at de fik langt større kompensation, siger han.
Ifølge Paul-Olivier Dehaye er den største fordel ved direktivet, at det vil mobilisere organisationer og fagforeninger til at få øjnene op for dataindsamlingen og algoritmernes betydning, siger han. Og at det på den måde kan lægge pres på platformsvirksomheder som Wolt, så de bliver mere transparente med deres data.
– De burde give indsigt i langt mere data og være mere transparente, siger han.
Kan ende med databøde
Den italienske Højesteret afgjorde i 2020, at status for platformsarbejde hos takeawayplatformen Foodora skulle vurderes som lønmodtagere. Det Italienske Datatilsyn udstedte herefter i 2021 en bøde på 2,6 millioner euro til Foodora for overtrædelse af GDPR for algoritmens fejl overfor platformsarbejderne i lyset af deres nye status.
Ifølge Natalie Videbæk Munkholm burde platformsvirksomheder som fx. Wolt allerede nu tilbyde budene en langt mere detaljeret oversigt over deres data, samt hvordan algoritmerne styrer netop deres arbejde.
– De burde leve mere op til reglerne om retten til information på forhånd, og adgang til data undervejs, men vi skal også have forbedret muligheden for at få givet platformsarbejdere korrekt arbejdsretlig status, så deres allerede gældende rettigheder bliver mere klar for både dem og platformsvirksomheden, siger hun.
Virksomheder stejler
Allan Frank, som er jurist og it-sikkerhedsspecialist i Datatilsynet fortæller til Radar, at alle har ret til at få indsigt i en automatisk beslutning om sig selv.
– Hvis man har nogle automatiske afgørelser, så skal man have meningsfulde oplysninger om logikken i det, så når politikerne skærer det ud i pap, handler det nok om, at det har været svært at få virksomhederne trukket til truget, siger han.
Radar har bedt beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen om en kommentar til platformsdirektivets bestemmelser om algoritmebaseret ledelse, men det har ikke været muligt.
Radar har også spurgt Wolts kommunikationschef Mikkel Tofte om en kommentar til, at der lægges op til mere gennemsigtighed i algoritmerne.
– Wolt ser gennemsigtighed som et væsentligt indsatspunkt. Derfor gik vi også allerede forrige år i gang med at skabe større gennemsigtighed i forhold til Wolts algoritme, og i 2022 udkom vi så med første eksempel på, hvordan vi arbejder med algorithmic transparency. Hvordan de endelige krav til gennemsigtighed bliver udformet, må fremtiden vise, når det endelige direktiv bliver vedtaget, siger han.
På spørgsmålet om Wolt er villige til at udlevere mere data, lyder det:
– I udgangspunktet er vi villige til at udlevere data, der er relevante for og personspecifikke for den enkelte person. Og det stemmer vel meget godt overens med meningsfyldte oplysninger, siger Mikkel Tofte.
