Direkte til sidens indhold

‘Den unge dataetikers lidelser’: Google bør smides helt ud af folkeskolen

I dette indlæg råber den unge dataetiker og styrelsesmedlem i Kritik Digital Tomas Vlk de voksne i KL, Regeringen og Justitsministeriet op for at få dem til at forstå det store perspektiv i sagen om Google Chromebooks.

Med Datatilsynets forbud mod Chromebooks i folkeskolen er en ny logik endelig begyndt at sætte sig igennem i det digitale foregangsland. De sidste tredive års digitalisering sætter utvivlsomt rammen for, at udmeldingen ikke kan ligne andet end et overflødigt og bureaukratisk benspænd: forbuddet er jo hverken effektivt, billigt og i sidste ende nødvendigt.

For hvad kan det reelt skade at bruge Google? Hvordan kan det give mening at være så restriktiv i folkeskolen, når hele samfundet alligevel bruger Googles tjenester hver dag, hele tiden? Selvfølgelig skal vi have datasikkerhed, lyder indvendingen, men det må også være på et fornuftigt plan, hvor vi kan holde tingene brugbare.

Mere end reklamer

Netop fornuft er nøgleordet i hele denne sag. Foruden alskens tekniske løsninger, konsekvensanalyser og paragraffer i GDPR (der hver især er ganske fornuftige), er vi nødt til at tage en større debat om, hvilket samfund vi gerne vil have – og hvilken fornuft, der skal være styrende.

Vi må forstå risiciene ved Googles tjenester som mere end bare målrettede reklamer og usikre dataoverførsler til USA. Vi må hive debatten op på et niveau, der anerkender den enorme magt, Google har over vores samfund.

Googles tjenester ser aldrig ens ud for to forskellige brugere: De er dynamisk justerede på baggrund af den information, techgiganten allerede er i besiddelse af om den enkelte. Vores udsyn på verden gennem Googles søgefelt, verdenskort og videotjeneste bliver derfor et digitalt spejl, der påvirker folks måde at handle og tænke på – ud fra interesser og logikker, der er helt ukendte for dem. Vi bliver et samfund af gennemsigtige, forudsigelige og justerbare forbrugere.

Det er særdeles dårligt nyt for den ellers så lovpriste demokratiske samtale her til lands. Når vi igennem vores skærme kun bliver præsenteret for et partikulært, skræddersyet udsyn, øger det fragmenteringen af en fælles horisont for erkendelse i samfundet. Det bliver sværere at tale om, hvordan vi skal løse samfundets problemer, når vores fælles udgangspunkt bliver stadig mere indsnævret.

Digital dannelse ind, Google ud

Det er presserende, at vi kommer over denne blotte brug og begynder at tænke kritisk over de digitale teknologier, vi omgiver os med. Det kan ikke stå alene, når Datatilsynet spolerer kommunale ansattes sommerferie, og gør hverdagen usmart ude i klasseværelserne. Der skal en digitalt dannet befolkning til at puste liv i de ellers gode digitale rettigheder, GDPR giver os.

Der er allerede sat initiativer i værk i form af et nyt folkeskolefag. Men det er ikke kun elever i folkeskolen, der har brug for et løft i deres kritiske digitale tænkning. For de voksne har heller ikke forstået alvoren: Der er indtil videre stille, når man kigger mod vigtige og meget voksne steder som KL, Justitsministeriet eller regeringen. Sidstnævnte har sågar udnævnt Microsoft til at stå i spidsen for et nyt Digitaliseringsråd. Det er en falliterklæring og (fortsættelsen af) et knæfald for Silicon Valley.

Techs skyggekabinet

Techgiganterne skal ikke være med til at forme politiken på området, for de tjener kun deres egne interesser. I stedet burde de folkevalgte politikere gå forrest og vise, at de reelt arbejder for befolkningen og ikke et skyggekabinettet af techselskaber. De bør smide Google helt ud af folkeskolen (og i øvrigt ikke stoppe der).

Ellers bliver vi overladt til Googles udlægning af virkeligheden, hvor data bare bruges til at sælge reklamer og forbedre de tjenester, vi dagligt drager nytte af – og det er jo egentlig svært at have noget imod. Derved kommer danske borgeres interesser til at flugte helt gnidningsfrit med det private amerikanske firma, der for længst har skrottet sit motto om ikke at være ondskabsfuldt.

Bloggen “den unge dataetikers lidelser” skrives af sociolog Tomas Vlk og er alene udtryk for skribentens holdninger. Han har blandt andet undersøgt brugen af Googles systemer i danske kommuner og er desuden nyhedsbrevsredaktør i borgerretsbevægelsen Kritik Digital.

Platformsdirektiv vedtaget i EU-parlamentet
Platformsøkonomi

Platformsdirektiv vedtaget i EU-parlamentet

Efter et langt og mudret politisk magtspil har Europa-parlamentet vedtaget et platformsdirektiv, som vil gøre app-ansatte Wolt-bude og Uber-chauffører til lønmodtagere.

Forsvarsminister: Nyt FE-tilsyn skal forholde sig til menneskerettigheder
Spionage

Forsvarsminister: Nyt FE-tilsyn skal forholde sig til menneskerettigheder

Eksperter er dybt bekymrede over, at de store datamængder, som Forsvarets Efterretningstjeneste indsamler, ikke længere er underlagt tilsyn. Kun enkelte partier er kritiske til citat, mens Forsvarsministeriet understreger, at en ny FE-lov vil forholde sig til danskernes privatliv.