Direkte til sidens indhold

‘Den unge dataetikers lidelser’: De digitalt udsatte forsvinder ikke sammen med det grå guld

I denne uge påpeger den unge datatetiker, sociolog og højskolelærer Tomas Vlk at problemet med den digitale udvikling ikke forsvinder med de aldrende, analoge kroppe.

Skuespillerikonet Ghita Nørby fortalte i Politikens serie om den digitale underklasse, at hun – på trods af sin ressourcestærke position – sammen med sine jævnaldrende falder til bunds i samfundets digitale parallelverden.

Men Nørby og resten af den digitale underklasse må få øget deres kompetencer, hvis de vil stige op fra bunden og være med i velfærdssamfundet på lige fod med os andre. Sådan lyder det i hvert fald, når, man læser digitaliseringsstrategierne fra i år. Der skal ikke være et analogt alternativ til de, der af forskellige årsager vil fravælge det digitale. I stedet skal de hjælpes til at være digitale og for alt i verden ikke stå i vejen for digitaliseringslokomotivet. Denne gruppe af digitalt udfordrede fremstår som en yderst ubekvem omstændighed i fortællingen om den hæderkronede danske digitalisering.

Som en flok lammede dådyr står de i lyskeglerne foran lokomotivet uden bremser, der har kurs mod en fremtid, de ikke kan genkende sig selv i, og som de aldrig har samtykket til eller stemt om.

Problemet forsvinder næppe

Man kan forstille sig, at Christiansborg bare håber på, at problemet går i sig selv med tiden. Men det problem, den digitale underklasse er et symptom på, forsvinder næppe med de aldrende, analoge kroppe. De såkaldt digitalt indfødte arver en teknologisk fremtid, der er ligeså udemokratisk som den, der satte digitaliseringen af Danmark i gang. Det er tegn på en udvikling, der digitalt umyndiggør borgeren som et politisk subjekt og i stedet former den til at blive den apolitiske (for)bruger.

Brugeren er en skikkelse, der først og fremmest ønsker smarte, stabile og effektive services – og regner med, at eksperterne har styr på detaljerne. Der er en ligegyldighed over for de vigtige etiske og politiske beslutninger, der ligger til grund for valget og udviklingen af en given teknologi. Den apati er ikke tilfældig, men istandsat fra begyndelsen af den digitale revolution.

Microsoft ved bedst

Microsoft spiller her en stor rolle. Med styresystemet Windows ønskede firmaet i 90’erne at skabe en bruger, der ikke skulle have kompetencerne til at udvikle kritiske holdninger til udformningen af softwaren. I stedet skulle brugeren være bange for at begå fejl og derved få et afhængighedsforhold til firmaet. Den strategi rummer en overbevisning om, at brugeren ikke ved, hvad der er bedst for dem selv – det gør Microsoft derimod. Relationen mellem brugeren og selskabet karakteriseres derfor af en asymmetri, hvor brugeren ikke har anden mulighed end at acceptere firmaets vilkår og designvalg. Hvis brugeren har et behov, der ikke bliver mødt, kan de søge alternativer på markedet (der i øvrigt domineres af få store spillere).

Ellers kan de prøve at klage, og så håbe på, at de bliver hørt. Men klagerne vejer imidlertid ingenting i forhold til de stemmer, der udgøres af ejerkredsen i selskabet. Og de er mest bekymrede for selskabets bundlinje fremfor alt andet.

Velfærdsstaten er kørt fra dem

Spørgsmålet er, hvor meget Microsoft og de andre store selskabers softwareudvikling har ageret som politiske laboratorier for vores digitale samtid. Slående er det i hvert fald, hvordan de store techselskabers relationer til deres brugere trækker ligheder med digitaliseringen af Danmark, hvor løsninger bliver trukket ned over hovedet på folk, uden de har noget at skulle
have sagt, og uden de har et valg. Det er i denne historiske kontekst, den digitale underklasse eksisterer og skal forstås. Den
velfærdsstat, som denne gruppe har betalt skat til hele deres liv, er kørt fra dem hurtigere end de har kunnet nå at stave til

D-I-S-R-U-P-T-I-O-N.

Bloggen “den unge dataetikers lidelser” skrives af sociolog og højskolelærer og Tomas Vlk og er alene udtryk for skribentens holdninger. Han har blandt andet undersøgt brugen af Googles systemer i danske kommuner og er desuden ledelsesmedlem i borgerretsbevægelsen Kritik Digital.

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen
Digitalisering

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen

Jesper Graugaard startede hele Chromebook-sagen, der tog Helsingør Kommune på sengen tæt på skolestart. Her fortæller han om sin aktivisme, og vi tager den større debat om cloud-løsninger, privacy-problemer og tredjelandsoverførsler.

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog
Ind i algoritmen

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog

Her er den første udgave af det nye Aflyttet, som Radar og Anders Kjærulff har genstartet med den garvede techkritiker og journalist bag mikrofonen. Denne gang tester vi aktivisters telefoner for Pegasus og dykker ned i Chromebook-sagen og mere.