Direkte til sidens indhold

Den store danske leveringskrig – og hvorfor den rammer os lige i forbruget

Gigantiske, udenlandske platforme har kastet sig ind i kampen om det danske marked for lynhurtig levering af take-away og dagligvarer. Leveringskrigen er begyndt.

Danskernes hang til at få leveret take-away har været i massiv vækst under corona-pandemien.

1. januar kunne Wolt og Hungry berette om rekordhøje omsætninger godt hjulpet på vej af trangen til tømmermændsmad. Men i 2022 bliver det ikke bare burgere og sushi, men lynhurtige dagligvarer, der bliver omdrejningspunktet for ‘den store leveringskrig’, som vi har døbt kampen om kunderne.

Herhjemme skal slaget særligt stå mellem fem giganter. Spørgsmålet er, hvem der først løber tør for kontanter, for krig er som bekendt ikke billigt.

  1. Wolt dominerer på leveringsfronten med flest tilknyttede bude. I slutningen af 2021 blev det finske firma opkøbt af den største amerikanske leveringsplatform, Doordash, i en gigantisk handel til en værdi af 50 milliarder danske kroner i aktier. Siden har firmaet åbnet flere ‘dark stores’ i de største danske byer, såkaldte Wolt Markets, hvorfra deres tilknyttede freelancebude bringer dagligvare ud på 30 minutter. Med Doordashs kapital og erfaring fra det amerikanske marked, står Wolt godt rustet i kampen om at tiltrække flere kunder.
  2. Hungry, den Aarhus-baserede leveringsplatform stiftet af afhoppere fra Just-Eat, har også kastet sig ind i kampen om dagligvarelevering. I oktober sidste år blev firmaet opkøbt af den tyske gigant Delivery Hero, der er tilstede i 50 lande, og som står bag langt de fleste leveringsplatforme i Europa, der gør brug af freelance-bude. Hungrys platform bliver kun overgået af Just-Eat, når det kommer til bestilling af take-away.
  3. Just-Eat er blevet verdens største take-away platform uden for Kina, da de blev opkøbt af hollandske Take-away.com i en handel til en værdi af op mod 60 milliarder kroner og kort efter blev den amerikanske platform Grubhub sluset ind i foretagendet for næsten samme beløb. Herhjemme er de suverænt den største spiller på bestilling af take-away, men har endnu ikke kastet sig over dagligvarer, men det er formentlig et spørgsmål om tid, for siden 1. januar har de i samarbejde med supermarkedskæden Asda leveret dagligvarer i London. Just-Eat har deres egne bude og har tegnet overenskomst med 3F, hvilket kan give dem en fordel i forbindelse med regeringens kommende regulering af arbejdstagerrettigheder på platforme.
  4. Tyske Gorillas har spredt sig med raketfart over hele Europa med dagligvarer leveret på 10 minutter. I Danmark er de kun aktive i hovedstaden, hvor de nu er oppe på fire varelagrer eller såkaldte “dark stores”. Firmaet fik i oktober sidste år en ny kapitalindsprøjtning på seks milliarder kroner blandt andet af Delivery Hero. I modsætning til Wolt og Hungry er budene ansat med overenskomstlignende løn.
  5. Jokeren i den store leveringskrig er den estiske kørselssplatform Bolt, der i øjeblikket har løbehjul på gaden i Danmark. Bolt har netop fået knap 5 milliarder kroner i frisk kapital, der skal være med til at skabe deres ‘super-app’ med levering af take-away, taxakørsel og dagligvarer leveret på 15 minutter fra dark stores. Ifølge Radars oplysninger er  det sandsynligt, at Bolt går ind på det danske leveringsmarked i anden halvdel af 2022. Bolt arbejder som udgangspunkt med freelance-bude, der skal levere take-away samt dagligvarer fra egne lagre. Ifølge Radars kilder er både EU’s udspil til ny platformslovgivning, der forventes at blive forhandlet færdigt mellem statslederne under det franske EU-formandskab i første halvdel af 2022, og regeringens forventede formodningsregel blandt de ting, som Bolt afventer forud for et støre fremstød i Danmark.

Den store ubekendte i leveringskrigen herhjemme er regeringens planer om at gøre brugen af freelance-bude sværere for platformene. Lige nu forhandles udspillet ‘Danmark kan mere 1’, hvor regeringen blandt andet vil vende bevisbyrden om, så der som udgangspunkt er tale om ansættelsesforhold på platforme.

Samtidig er der en forventning om, at de store supermarkedskæder eller PostNord selv begynder at tage handsken op på den lynhurtige levering. Og der gør også vedvarende rygter om, at de danske detailgiganter har planer om at lave dark stores.

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen
Digitalisering

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen

Jesper Graugaard startede hele Chromebook-sagen, der tog Helsingør Kommune på sengen tæt på skolestart. Her fortæller han om sin aktivisme, og vi tager den større debat om cloud-løsninger, privacy-problemer og tredjelandsoverførsler.

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog
Ind i algoritmen

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog

Her er den første udgave af det nye Aflyttet, som Radar og Anders Kjærulff har genstartet med den garvede techkritiker og journalist bag mikrofonen. Denne gang tester vi aktivisters telefoner for Pegasus og dykker ned i Chromebook-sagen og mere.

Theranos-whistleblower delte scene med Elizabeth Holmes’ defensor på TechBBQ
Big Tech

Theranos-whistleblower delte scene med Elizabeth Holmes’ defensor på TechBBQ

Theranos-investor Tim Draper, der stadig forsvarer den bedrageridømte Elizabeth Holmes, og et af de mest markante vidner i retssagen, whistlebloweren Erika Cheung, deltog i netop overståede TechBBQ. Techfestivalen afviser, at den sender de forkerte signalerer ved at invitere Draper på hovedscenen som investorikon.

Ida Auken: Jeg fik stress af skærme og smartphones
Tech-politik

Ida Auken: Jeg fik stress af skærme og smartphones

Socialdemokraten Ida Auken mener, at vi er nødt til at se på vores allesammens afhængighed af sociale medier i stedet for kun at være optaget af brugen af vores data. Men hvad med hendes eget forhold til Big Tech?