Direkte til sidens indhold

Den Kolde Datakrig: Derfor forlader de sidste vestlige tech-giganter Kina

LinkedIn, Epic Games og Yahoo siger farvel til Kina, der har indført nye skrappe tech-love. Lige under overfladen foregår en intens kamp om data og rammerne for fremtidens tech-samfund. Af Peter Christian Bech-Nielsen Mandag i denne uge besluttede Yahoo at lukke ned for kinesisk adgang til selskabets services. Det begrunder Yahoo med, at selskabet er …

LinkedIn, Epic Games og Yahoo siger farvel til Kina, der har indført nye skrappe tech-love. Lige under overfladen foregår en intens kamp om data og rammerne for fremtidens tech-samfund.

Af Peter Christian Bech-Nielsen

Mandag i denne uge besluttede Yahoo at lukke ned for kinesisk adgang til selskabets services. Det begrunder Yahoo med, at selskabet er dedikeret til “det frie og åbne internet”.

Det lavpraktiske forhold bag Yahoo’s exit blev udtalt med mere eller mindre business-venlig lingo i form af en “erkendelse af det i stigende grad udfordrende forretningsmæssige og juridiske klima i Kina”.

Yahoo er et af flere vestlige techselskaber, der inden for den seneste måned har meldt ud, at de trækker sig ud af Kina. Det sker i kølvandet på kommuniststyrets kaskade af nye regler og lovgivning rettet mod tech-sektoren i løbet af sensommeren og efteråret.

LinkedIn valgte midt i oktober at lukke for deres sociale netværk i Kina og fjerne muligheden for at dele indhold og erstatte det med et simpelt jobsite med navnet “InJobs”.

Epic Games, der står bag det voldsomt populære spil “Fortnite”, skrev forleden i en pressemeddelelse, at selskabet begynder nedlukningen af sine kinesiske servere fra 15. november.

Det handler om data

I august luftede det kinesiske styre de første af en række nye tech-love og regler, der blandt andet betyder, at unge under 18 år ikke må game mere end tre timer om ugen.

Kryptovaluta er samtidig blevet ulovligt. De forskellige anbefalelsesalgoritmer, som kendes fra klodens mest populære sociale medier og forskellige app-baserede virksomheder, må ikke skabe afhængighed, står der i ny lovgivning. Og udsættes brugerne for en anbefalelsesalgoritmer, skal det oplyses, og brugeren skal have mulighed for at slå algoritmen fra.

Jack Ma, stifteren af Alibaba, blev i 2020 nægtet en børsnotering af datterselskabet Ant Group, der via Alipay sidder på langt størstedelen af betalinger i Kina. Her greb regimet ind over for techmagnaten.

Motiverne er blevet udlagt som frygt for, at ejerkredsen ville udfordre partispidser med den forestående værditilvækst og monopolstatus. Andre mener, at Jack Ma skulle bruges til at statuere et eksempel: En tech-leder, der har glemt partiet ved i første omgang at søge børsnotering i USA imod styrets ønske. Den slags skal ikke ske ustraffet, skulle være logikken. Jack Ma var også væk fra offentligheden i adskillige måneder, hvilket avlede masser af konspirationsteorier.

André Ken Jakobsson, der er postdoc. ved Center for War Studies ved Syddansk Universitet og forsker i Vestens teknologiske kapløb med Kina, mener, at Kina har indledt en fuldblods krig på data.

– Det hele er et spørgsmål om at trække kontrollen tilbage til kommunistpartiet. Den lovgivning, vi ser i forhold til tech, handler mere om at regulere virksomhedernes magt over data end at regulere den data, der bliver produceret, siger han og tilføjer:

– Kommunistpartiet er meget tilfreds med den overvågningsinfrastruktur, der er skabt i samarbejde med mange af techfirmaerne. Nu skal kontrollen over data trækkes tilbage til partiet. Det er det store formål.

Det handler altså ifølge forskeren om at sørge for, at det er staten og dermed kommunistregimet, der har og kan bruge data. Formålet med de nye regler i forhold til techfirmaerne er at sikre, at det autoritære styre har snor i branchen, vurderer André Ken Jakobsson. Og noget af det kan desuden relatere sig til Kinas sociale kreditsystem, der er udrullet delvist flere steder lokalt og som kan give og fratage adgang til forskellige privilegier.

– En del af den nye lovgivning indebærer, at de selskaber der genererer data, skal kategorisere den. Partiet får samtidig fri adgang til den, hvis de vil have den. Og der er det selvfølgelig en stor fordel, at arbejdet med at kategorisere data skubbes ud til disse firmaer, siger André Ken Jakobsson.

Noget større

Casper Wichmann, Kina-forsker og koordinator i tænketanken ThinkChina, mener, at opgøret med tech er en del af en større plan fra kommunistpartiets side.

– Vi kender ikke hele planen endnu. Men der blæser nogle nye røde vinde fra leder Xi Jinping. Det er en del af noget større, hvor fællesnævneren er, at partiet vil have mere kontrol, siger han og tilføjer:

– Ud af det blå blev al privatundervisning i Kina gjort til non-profitarbejde. Styret har været ude efter kendisser. Partiet taler meget om fælles velstand i øjeblikket. Kineserne er afhængige af en masse apps og det vil partiet gerne udfordre, og man vil forhindre monopoler.

Handler det om, at partiapparatet vil have noget af den knowhow og de tekniske kapaciteter, som private techvirksomheder har?

– Det er klart, at algoritmer kan være meget effektive. Man kan godt spekulere i, at partiet kan have en lyst til at lære af sociale mediers anbefalelsesalgoritmer til at placere partiets kerneværdier i hjertet af produkterne, siger han og tilføjer:

– Men du kan ikke have et innovativt samfund, hvis styret kontrollerer de her ting fuldstændigt. Og det ved kommunistpartiet godt. Derfor handler det ikke om at aflive det private marked. Og man vil også stadig kunne blive meget velhavende i Kina. Det ændrer sig ikke.

Kold krig

Facebook har netop meldt ud, at selskabet stopper med sit ansigtsgenkendelsessystem. En milliard ansigtsaftryk bliver samtidig slettet. Og før Facebook har selskaber som Amazon været ude med en suspendering af amerikansk politis brug af selskabets ansigtgenkendelsessoftware. IBM er helt stoppet med at udvikle teknologien.

Og hvorfor er det vigtigt i sammenhæng med Kina? Jo, Yahoo, LinkedIn og Epic Games’ beslutning om at forlade det kinesiske marked handler også om, at de ville blive tvunget til et hidtil uset niveau af samarbejde med de kinesiske myndigheder og udlevering af data om brugerne, som selskaber ganske simpelt ikke kunne forsvare.

Farvellet til Kina skal læses ind i tech-krigen med USA. Standarderne og inddæmningen for brugen af teknologi er på spil.

– Det er meget tænkeligt, at et forbud mod ansigtsgenkendelse i det offentlige rum bliver virkelighed i EU og måske USA, men i Kina kommer det ikke til at ske, siger André Ken Jakobsson og tilføjer:

– Der foregår en afkobling af internationale samarbejder på grund af tech-krigen mellem Kina og USA. Derfor begrunder Yahoo deres afsked med Kina med, at de tror på et frit internet. Den største grund til, at de rykker ud, tror jeg faktisk er en politisk afvejning af, om det kinesisk system kan bruge virksomhedernes data til at begå menneskerettighedskrænkelser  og politisk forfølgelse af individer. Det vil firmaerne ikke medvirke til, siger André Ken Jakobsson. 

– Kina lægger kommunistpartiets autoritære værdier ned over deres internet og indlejrer dermed teknologien med politiske værdier. På den måde har de mere eller mindre presset amerikanske firmaer ud.

Data-sikkerhed

Kina har data på alle voksne amerikanere, forklarer SDU-forskeren. Og Kina vil gerne forhindre USA i at få lignende data på den kinesiske befolkning.

– De her nye tech-love lægger meget strikse rammer for hvilke data, man kan føre ud af Kina. Vi taler biometriske data, data om naturfænomener og økonomi. Ja, nærmest alt kan betegnes som relateret til national sikkerhed. Hvis data skal uden for Kina, så skal man have særlig tilladelse af staten, siger han.

Cambridge Analytica-skandalen og russisk påvirkning af det amerikanske valg i 2016 har cementeret, at store datamængder på befolkningsniveau ikke er noget, som man skal joke med i sikkerhedspolitisk.

– I den sidste ende handler det her om, hvordan rammerne ser ud for fremtidens brug og deling af data og teknologi globalt. Og her trækker Kina og USA i hver sin retning.

Billede: LinkedIn / Pressefoto

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen
Digitalisering

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen

Jesper Graugaard startede hele Chromebook-sagen, der tog Helsingør Kommune på sengen tæt på skolestart. Her fortæller han om sin aktivisme, og vi tager den større debat om cloud-løsninger, privacy-problemer og tredjelandsoverførsler.

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog
Ind i algoritmen

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog

Her er den første udgave af det nye Aflyttet, som Radar og Anders Kjærulff har genstartet med den garvede techkritiker og journalist bag mikrofonen. Denne gang tester vi aktivisters telefoner for Pegasus og dykker ned i Chromebook-sagen og mere.

Theranos-whistleblower delte scene med Elizabeth Holmes’ defensor på TechBBQ
Big Tech

Theranos-whistleblower delte scene med Elizabeth Holmes’ defensor på TechBBQ

Theranos-investor Tim Draper, der stadig forsvarer den bedrageridømte Elizabeth Holmes, og et af de mest markante vidner i retssagen, whistlebloweren Erika Cheung, deltog i netop overståede TechBBQ. Techfestivalen afviser, at den sender de forkerte signalerer ved at invitere Draper på hovedscenen som investorikon.

Ida Auken: Jeg fik stress af skærme og smartphones
Tech-politik

Ida Auken: Jeg fik stress af skærme og smartphones

Socialdemokraten Ida Auken mener, at vi er nødt til at se på vores allesammens afhængighed af sociale medier i stedet for kun at være optaget af brugen af vores data. Men hvad med hendes eget forhold til Big Tech?