Journalisters fineste opgave er at fremlægge den mest opnåelige version af sandheden for læsere, seere og lyttere i sager, der har offentlighedens interesse. I hvad der ligner en kamp om at fremstå mest patriotisk på vegne af NATO-alliancen kastede Berlingskes chefredaktør, Piopios førstemand og Ekstra Bladets chefredaktør sig under bussen tirsdag aften på Twitter.
‘Hvem synes egentlig stadig Edward Snowden er en helt og et forbillede? Kom frit frem, så vi kan se jer,’ skrev Tom Jensen, Berlingske-chefredaktør til nyheden om, at NSA-whistleblower Edward Snowden har fået dobbelt statsborgerskab, ergo amerikansk og russisk.
Ekstra Bladets Knud Brix ville ikke stå tilbage. Han fremturede på Twitter:
‘Skal Snowden så til fronten?’
Også Netavisen Pios chefredaktør Niels Jespersen red på sin patriotiske pony:
I sandhedens tjeneste
Man kan mene, hvad man vil om Snowdens russiske statsborgerskab. I lyset af Ukraine-konflikten ser det unægtelig uklædeligt ud. Måske er det et spørgsmål om at sikre sig mod eventuel politiske forfølgelse? Måske er Snowden blevet truet med bål og brand i Putins propagandaapparat. Jeg ved det ikke. Selv skriver Snowden, at han påbegyndte processen med dobbelt statsborgerskab for knap to år siden under corona.
‘After years of separation from our parents, my wife and I have no desire to be separated from our SONS. After two years of waiting and nearly ten years of exile, a little stability will make a difference for my family. I pray for privacy for them—and for us all,’ skriver Snowden på Twitter.
Min pointe er, at ingen af os kan vide, hvad der reelt har affødt Snowdens beslutning. Hvad vi dog ved er, at Snowden ofrede sin amerikanske tilværelse for at afsløre, at USA efter 11. september 2001 har etableret et globalt overvågningssystem, som filtrerer stort set alt, hvad der løber gennem vores tele- og it-infrastruktur. Og at dette reelt i praksis har afskaffet det, vi i gamle dage kendte som privatliv. Og dette på trods af, at reel frihed ikke eksisterer uden netop privatliv, og at retten til netop dette er en menneskeret.
Vi ved også, at Snowden overdrog en masse dokumenter til journalister, så de netop kunne undersøge og efterprøve Snowdens udlægning af denne overvågning.
Drop moralpral
Da NSA-afsløringerne rullede i 2013 forsøgte Snowden, velvidende at USA ville presse enhver samarbejdspartner, som ville huse ham, uden held at få asyl i Equador. Han endte til sidst i Rusland. Nok mere af nød end lyst.
Ville Brix, Jespersen og Jensen være denne historiske whistleblowers viden foruden? At dømme ud fra blandt andet Berlingskes dækning af Findsen-sagen, så fornemmer jeg, at svaret er nej. Hvorfor så denne hule Twitter-patriotisme?
Den rituelle udskamning af Snowden giver mig desværre mere anledning til at tro, at danske chefredaktører nu skal til at udvise en særlig form for følgagtighed over for staten, forsvaret og disses interesser. I tider med krig, hvor sandheden som bekendt er første offer, har vi netop brug for den nysgerrige presse, der ikke forfalder til parodisk moralpral.
