Direkte til sidens indhold

Dataetisk Råd: PET-forslag om direkte adgang til offentlige registre er “utrygt”

Dataetisk Råd er meget kritisk overfor PET-forslag, der vil give efterretningstjenesten direkte adgang til følsom data i offentlige registre.

Foto: Johan Busse / pressefoto: Dataetisk Råd

Politiets Efterretningstjeneste (PET) ønsker at få direkte adgang til en række offentlige registre og databaser. Det fremgår af en rapport om erfaringer med PET-loven fra Justitsministeriet, som ventes af indgå i en forestående revision af PET-loven, som Altinget har rapporteret.

Formand for Dataetisk Råd Johan Busse mener, at forslaget er dybt problematisk.

– Jeg synes det her virker utrygt. Jeg kan også forstå, at Datatilsynet i et høringssvar har samme bekymringer som mig om hvorvidt PET’s adgang til disse myndigheders data begrænses i praksis og om der er reelle og effektive kontrolforanstaltninger omkring det, siger han til Radar.

Den direkte adgang, eller såkaldte terminaladgang, argumenterer PET for, er mere sikker og rummer mindre mulighed for kompromittering af PET’s operationer og virke.

“En direkte systemadgang (terminaladgang) til udvalgte eksterne myndighedsregistre og -systemer vil ifølge PET medføre en smidigere og hurtigere adgang til relevante oplysninger, som vil styrke PET’s operationsparathed og understøtte transformationen mod datadreven efterretningsvirksomhed,” står der blandt andet i rapporten.

Amerikansk metode

Johan Busse mener, at PET’s forslag minder meget om amerikanske sikkerhedstjenesters måde at arbejde på. Her er tilgangen typisk at gå ombord i nærmest uendelige mængder data og efterfølgende finde frem til det interessante. Det kunne man også kalde masseovervågning.

– Det her giver mindelser om de amerikanske efterretningstjenesters måde at arbejde på. Der indsamler man data, data og data, og så prøver man at finde noget interessant. De her forslag ville betyde, at PET får adgang til oplysninger, som borgerne har givet til offentlige myndigheder på frivillig basis til brug for noget helt bestemt.

Skulle det lykkes PET at få mulighed for direkte adgang til andre offentlige myndigheders registre og systemer, så kalder det på et helt andet niveau af tilsyn, mener formanden for Dataetisk Råd:

– Vi diskuterer offentligt, om tilsynet med efterretningstjenesterne er tilstrækkelig. Såfremt det her skal blive til virkelighed, så har vi et stort behov for at se på, om tilsynet med efterrretningstjenesterne virkelig er tilstrækkeligt. Hvilket grundlag kan vi få indsigt og føre tilsyn med det her? Er det en årsredegørelse? Er det muligt at få dybere indsigt i hvad de får af data?

Et demokratisk problem

Ayo-Næsborg Andersen, der forsker i menneskerettigheder og persondataret ved Syddansk Universitet, er bekymret for at give mere data til PET på nuværende tidspunkt, hvor der har været heftig kritik af kontrollen og tilsynet med PET.

– Som det er nu, er der grund til at tvivle på om tilsynet fungerer godt nok. Når vi er i den situation, så synes jeg ikke, at man skal give dem mere data. Man lader heller ikke et barn, der ikke kan cykle, komme ud i trafikken, siger hun.

Derudover er hun skeptisk omkring nødvendigheden af adgangen til mere data. Hun mener, at PET skal kunne forklare meget grundigt, hvorfor det er vigtigt for samfundets sikkerhed.

– Rent menneskeretligt er vi ikke glade for store samlinger af data, for det er til fare for demokratiet, hvis befolkningen frygter, at myndighederne overvåger dem. Det får en nedkølende effekt på ytringsfriheden, og det vil vi ikke have i et demokrati. Tilsynet skal først fungerer, før vi kan diskutere om de skal have adgang til mere data, siger hun.

Ligner skattelov

PET-forslaget kan minde om et L73, som Folketinget vedtog i december. Her gav man Skat lov til sammenkøre en bred række personoplysninger som eksempelvis partimedlemskab i kontrollen med borgerne.

Det fik forskellige eksperter i persondata til at kritisere politikerne, og Dataetisk Råd mente, at forslaget burde have været forbi deres bord, inden det blev sendt til afstemning i Folketinget.

Radar har fredag eftermiddag forsøgt at få en kommentar fra en række retsordfører.

CBS-lektor får 15 millioner til at forske i tab af data
Digitalisering

CBS-lektor får 15 millioner til at forske i tab af data

Hvad skal gemmes, og hvad skal slettes af alt den data, der bliver samlet ind? Det skal forsker og lektor ved CBS Nanna Bonde Thylstrup udforske i løbet af de næste fem år. Hendes håb er, at vi kan få et mere konkret sprog for datatab.