Direkte til sidens indhold

Radar er blevet en del af Teknologiens Mediehus

...og bliver en del af PLUS-abonnement i løbet af et par måneder. Du har fortsat adgang til indholdet, ved at registrere dig her. Vi kontakter dig med et gratis og uforpligtende prøveabonnementstilbud ved lancering.

    Dansk YouTube-chef om TikTok: De har en uhyggelig indflydelse

    Googles kommunikationschef i Danmark Jesper Vangkilde er ‘ræd’ for sine børns forbrug af skærme. Særligt TikTok’s indflydelse er ‘uhyggelig’, siger han. En af løsningerne er ifølge kommunikationschefen, at forældrene tager mobiltelefonerne fra børnene.

    Googles kommunikationschef Jesper Vangkildes sidste ord på scenen, fik flere i salen til at fnise. For som talsmand for Google og  YouTube, nævnte han TikTok, da han blev spurgt til børns forbrug af skærme.

    – Jeg er selv forældre, og er faktisk ret ræd for det (børns forbrug af skærme, red.), for at være helt ærlig. Det er nok særligt TikTok, jeg ser have en lidt uhyggelig indflydelse. Det mener jeg faktisk helt alvorligt, lød det fra Jesper Vangkilde, der var en del af en paneldebat afholdt af Dateetisk Råd og Analyse&Tal.

    Radar fangede efterfølgende Jesper Vangkilde til et par opfølgende spørgsmål om, hvorfor han er særligt bange for TikTok, når han selv repræsenterer konkurrenten YouTube?

    –  Jeg vil ikke stå og tale andre tjenester ned. Men generelt er jeg nervøs for, hvad det gør ved vores børns hjerner, at de er på digitale tjenester hele tiden. Især den der form for dopamin, hvor man skal have et nyt fix hver 30. sekund, og man bliver ved med at være fanget i det. Det kan jeg godt være nervøs for, i en bredere forstand, hvad det gør ved folks hjerner, siger Jesper Vangkilde.

    Samme afhængighed?

    Det samme problem gør sig vel gældende ved YouTube, hvor børn kan se timevis af videoer?

    – Det er derfor, der på YouTube er forskellige safeguards. Der, hvor vi kommer til kort, det er, hvis forældre stikker deres telefon i hånden på deres barn. Så er det forældrens konto, de kører på, og så har vi svært ved at have hånd i hanke med det. Men vi har fjernet det her autoplay, så der ikke bare kommer nye videoer hele tiden for børn under 18 år, siger Jesper Vangkilde og nævner, at YouTube giver børn beskeder om, at det er tid til at gå i seng.

    Du kalder det skræmmende, den måde som børnene bliver afhængige af at være på TikTok. Men er det ikke præcis det samme som YouTube?

    – Det ved jeg ikke. Jeg mener generelt. Det kan være YouTube, det kan være andre tjenester, at man kan bruge dem på en forkert måde, på en overdrevet måde. Det kan jeg godt være nervøs for. Det handler ikke så meget om TikTok, men det handler mere om,  og her kigger jeg også på mig selv som forælder, hvordan børnene bruger de her tjenester. Virksomheden har et ansvar, og jeg som forælder har et ansvar for, at vi sætter nogle hegnspæle op, så det sker på en ordentlig og begrænset måde, for der er ekstremt mange positive ting ved YouTube, og sikkert også ved TikTok, siger Jesper Vangkilde.

    Indstil skærmtid

    Hvad har du selv gjort for at afhjælpe det problem, som du oplever med TikTok?

    – Jeg skal være ærlig om, at jeg ikke selv er på TikTok, så jeg kender ikke helt produktet.

    Men dine børn er på det?

    – Ja, det svært når det er store børn derhjemme, men der kommer et punkt, hvor man skal opfordre og oplyse. Jeg anerkender, at det er sindssygt svært. Og vi må gøre, hvad vi kan som forældre.

    Hvad gør man som forældre?

    – På YouTube kan du sætte en skærmtid, og så slukker den. Hvis der er tale om små børn, så er YouTube kun for børn over 13 år. Men så sætter du en skærmtid på, eller også siger du, at de skal lægge telefonen ude i køkkenet. Det skal jeg ikke gøre mig så meget til dommer over. Men det er vigtigt, at man som forælder sætter hegnspæle om børns digitale liv, lyder det fra Googles kommunikationschef.

    Hvad tænker du om datasikkerheden ved TikTok?

    – Det ved jeg ikke nok om, så det vil jeg ikke udtale mig om, siger Googles kommunikationschef.

    Radar har kontaktet TikTok for at få en kommentar, men TikToks nordiske kommunikationschef Parisa Khosravi har intet at tilføje.

    Kommentar: Hvor ender TikTok-konflikten? Meget taler for et salg…
    Big Tech

    Kommentar: Hvor ender TikTok-konflikten? Meget taler for et salg…

    TikTok står efterhånden i en situation, hvor det ligner et historisk fald i værdi, hvis USA indfører et forbud mod platformen. Så hvis ikke Bytedance skal se sit kæreste eje blive til værdiløs kode på historiens store app-mødding, så peger meget på et frasalg…