Direkte til sidens indhold

Dagblade sender danskeres brugerdata til russiske virksomheder

JP/Politikens Hus og Berlingske Media videregiver danskeres brugerdata til blandt andet Ruslands svar på Google, mens de taler for sanktioner mod Rusland i lederspalterne.

Berlingske Media opsætter nyt skilt på facaden

Mens medier som BT, Berlingske og Jyllands-Posten på lederplads støtter sanktioner mod russiske virksomheder for at stække Vladimir Putins krigsmaskine, sælger medierne deres brugeres cookiedata på digitale børser, hvor russiske virksomheder kan få adgang til den.

I det cookie-samtykke, som bruges på eksempelvis B.T.’s hjemmeside, giver brugeren mediet ret til at videregive sin data til hele 1490 samarbejdspartnere, hvoraf 18 har russiske domænenavne.

– Når du har givet dit samtykke til eksempelvis B.T., så videreformidler B.T. dit samtykke til alle deres partnere, også de russiske. De kan se dine cookieoplysninger og din ip-adresse. Dermed kan de se hvilke sider, du har besøgt mange gange, og hvad du søger på, siger Jacob Knobel, der ejer it-konsulentvirksomheden Datapult og er ekspert i såkaldt “real-time bidding” på netannoncer.

Softwareudvikler Christian Schmidt har lavet en gennemgang af danske mediers cookiesamtykker. Han er forundret over, at medier videregiver brugerdata til virksomheder, som de formentlig ikke aner, hvem er.

– Sådan fungerer annoncemarkedet i praksis i dag, men er det godt? Jeg synes, at det er meget problematisk, siger Christian Schmidt.

Ruslands Google

Hos avisen Berlingske, som er en del af Berlingske Media, oplistes 903 udenlandske virksomheder, som brugernes oplysninger må videresælges til ifølge Berlingskes cookie-samtykke. En af de virksomheder er Yandex, som er Ruslands svar på Google.

I 2017 blev Yandex’ kontorer i Kyev og Odesa ransaget af ukrainsk sikkerhedstjeneste med beskyldninger om, at Yandex ulovligt indsamlede ukrainske brugeres personlige data og videregav det til russisk efterretningstjeneste. Selskabets CEO og stifter Arkady Volozh har måtte se firmaets værdi tage et voldsomt dyk efter Rusland valgte at angreb Ukraine.

Også de store dagblade Ekstra Bladet og Jyllands Posten, der hører under JP/Politikens Hus, giver i deres cookiesamtykker mulighed for, at Yandex kan indsamle oplysninger om brugerne og deres aktivitet på websitet til analyse og rapporteringsformål i ni år.

Berlingske og JP/Politikens Hus ekskluderer russere

Berlingske Media, der ejer B.T. og Berlingske, ønsker ikke at russiske virksomheder får adgang til deres brugeres data, siger annoncedirektør Kenneth Bejerholm Madsen.

Derfor vil Berlingske Media nu ekskludere russiske og hviderussiske virksomheder fra deres annoncenetværk, forklarer han.

– Vi forventer, at dette sker på tværs af alle vores medier i løbet af denne uge, skriver Kenneth Bejerholm Madsen.

Han forklarer, at listen over partnere i deres samtykke-boks kun afspejler, hvem der deltager i den standardiserede annonceafvikling.

– Det er altså ikke nødvendigvis nogen, vi har udvekslet data med, skriver han.

Hos mediekoncernen JP/Politikens Hus forklarer COO Dorte Bjerregaard Knudsen, at de ikke har noget samarbejde med russiske annoncevirksomheder.

– Vi har heller ikke grund til at tro, at de mediebureauer og annoncører, vi samarbejder med, benytter sig af russisk teknologi på annonceområdet eller har data-relationer til Rusland, skriver hun.

– Men vi er, ligesom jer, opmærksomme på dette område, og for at undgå misforståelser som denne, har vi allerede bedt vores leverandør af samtykkeløsningen om at udarbejde en version, der kan ekskludere russiske virksomheder derfra, skriver hun.

Samtykke står i vejen

Jakob Knobel fra Datapult forklarer, at danske medier har et stort problem i forhold til hindre, at russiske samarbejdspartnere bruger dansk brugerdata. Det videreformidlede samtykke til blandt andet Yandex er nemlig meget svært at trække tilbage.

– Virksomhederne kan ikke tilbagekalde de samtykker, som den enkelte bruger har givet. Det skal du gøre det som enkeltperson. Og det kommer nok ikke til at ske. Det er lige så mudret som handlen med russisk olie. Det er enormt svært at skille tingene ad, siger Jacob Knobel, der er ekspert i såkaldt ‘real-time bidding’ inden for netannoncer.

–  Man kan sagtens forestille sig, at Yandex kan profilere danskere. Men de kan ikke profilere danskere bedre end resten af annoncemarkedet, siger Jacob Knobel og tilføjer, at det i så fald vil være gennem bannerannoncer.

Annoncefirmaer ejet af Facebook og Google har meldt ud, at de har udelukket annoncesalg til russiske virksomheder, fortæller Halfdan Timm, der er partner i det digitale marketingsfirma Obsidian.

– Hvis medierne skal være helt sikre på, at de ikke sælger annoncepladser til russiske virksomheder, så skal de krydstjekke at samtlige annoncefirmaer, som de samarbejder med, alle har udelukket salg til Rusland.

Grundlæggende problem

Uvisheden om hvorvidt brugerdata ender hos russiske virksomheder illustrerer, hvor lidt styr der er på området, mener Ayo Næsborg-Andersen, der er lektor i persondataret ved Syddansk Universitet og medlem af bestyrelsen i Rådet for Digital Sikkerhed.

– Det er et grundlæggende problem, at det her marked er enormt uigennemsigtigt. Når først de her oplysninger bliver sendt ud, så er det svært at vide, hvem der får adgang til dem, og det bliver et principielt problem i den her storpolitiske sag med Rusland, siger hun.

Brugerdataen bruges til at skræddersye annoncer, men ifølge Ayo Næsborg-Andersen er der også en risiko for, at dataen ender med at blive brugt mod os af russere.

– Helt konkret kan oplysningerne bruges til at målrette hackerangreb og i værste fald som led i klassisk spionage, siger hun.

Hun mener generelt, at de danske medier, som videregiver oplysninger til blandt andet russiske virksomheder, har et ansvar.

– Man skal huske at feje for egen dør, så det ville da klæde medierne at gøre som mange andre danske virksomheder og stoppe enhver mulighed for handel med russiske virksomheder, siger hun.

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen
Digitalisering

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen

Jesper Graugaard startede hele Chromebook-sagen, der tog Helsingør Kommune på sengen tæt på skolestart. Her fortæller han om sin aktivisme, og vi tager den større debat om cloud-løsninger, privacy-problemer og tredjelandsoverførsler.

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog
Ind i algoritmen

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog

Her er den første udgave af det nye Aflyttet, som Radar og Anders Kjærulff har genstartet med den garvede techkritiker og journalist bag mikrofonen. Denne gang tester vi aktivisters telefoner for Pegasus og dykker ned i Chromebook-sagen og mere.