Direkte til sidens indhold

Cykelbud står til stor skatteregning efter principiel sag: Wolt bør betale

En stor gruppe Wolt-bude bliver nu beskattet som lønmodtagere. En af dem er Nicolas Franchini, som mener, at Wolt bør tage regningen.

Wolt-budet Nicolas Franchini blev noget forvirret, da en stor skatteregning landede i hans E-boks i juni. I brevet fra Skattestyrelsen stod der, at han nu bliver anset som lønmodtager. Nicolas Franchini står nu til at skulle betale knap 20.000 kroner tilbage til skattemyndighederne.

– Jeg forstod ikke, hvorfor jeg pludselig skyldte så mange penge, fortæller den 22-årige Nicolas Franchini, der kom til Danmark fra Chile i 2019.

Nicolas Franchini er en af de mange Wolt-bude, som har haft eget cvr-nummer i 2020, og som Skattestyrelsen nu vil beskatte som lønmodtager.

Det sker efter, at Skattestyrelsens øverste myndighed, Skatterådet, i januar afgjorde en principiel sag rejst af Radars journalist, der havde kørt som Wolt-bud for at afdække arbejdsvilkårene. Her blev det slået fast, at Wolt-bude skatteretligt skal betegnes som lønmodtagere.

Den store ekstraregning skyldes primært, at Nicolas Franchini som selvstændig har kunnet fratrække moms fra købet af sin scooter samt udgifter til benzin. Men de penge vil Skattestyrelsen have tilbage, nu hvor han ikke længere er selvstændig.

For Nicolas Francini kommer afgørelsen meget ubelejligt. Han havde planer om at rejse til Tyskland og starte på et idrætsuniversitet i Køln. Han er frustreret over, at Skattestyrelsen kan gå så mange år tilbage og kræve skatten betalt. Men han mener, at det i sidste ende er Wolt, som er ansvarlig.

– Det var jo Wolt, som lavede aftalen og lod mig forstå, at jeg var selvstændig og kunne få fradrag i skat. Så jeg synes, at Wolt skal betale regningen, siger han.

Wolt sender breve

Kort inden Nicolas Franchini fik brevet fra Skattestyrelsen, skrev Wolt ud til budene og informerede dem om, at der kunne komme et brev fra Skattestyrelsen. Hvis de modtog det, skulle de kontakte Wolt med det samme.

Men ifølge flere bude, som Radar har talt med, er der ikke fra Wolts side meldt noget ud om den nye skattesituation. Heller ikke i det brev, som Wolt har sendt ud, nævnes det, at budene fremover vil være lønmodtagere i skattemæssig forstand.

Derfor mener Nicolas Franchini, at Wolt bør gøre mere for at fortælle budene om den nye situation.

– Jeg ved ikke rigtigt, om Wolt er på vores side eller ej, for så ville de vel begynde at melde noget ud, så andre ikke ender i en situation som min, siger han.

Wolt kan ende med regningen

Siden afgørelsen har Wolt valgt ikke at indeholde skatten for budene. Men det kan i sidste ende være en farlig vej at gå ifølge skatteretsprofessor ved Aarhus Universitet, Anders Nørgaard Laursen. Han mener, at det er sandsynligt, at Skattestyrelsen allerede har rettet et krav mod Wolt, om at indeholde kildeskatten, som de har afvist.

– Det kan være problematisk for Wolt ikke at indeholde kildeskatten til budene, fordi Wolt risikerer i sidste ende at hæfte for den manglende skat, siger han.

Med andre ord kan Wolt ende med at skulle betale den manglende skat for budene, fortæller professoren.

– Hvis de ikke vælger at indeholde kildeskatten, kan det fra myndighedernes side blive set som en forsømmelig tilgang, og så vil de formentlig hæfte for skatten. Wolt vil så have et krav mod budene, som de jo har betalt skatten for, men det kan være svært at inddrive pengene, hvis budene har forladt landet eller simpelthen bare ikke har pengene, siger han.

Skal jeg bare lade være at betale?

Wolts advokat fra Norrbom Vinding har overtaget Nicolas Franchinis sag, som er under behandling i Skattestyrelsen. Selvom Nicholas Franchini er glad for, at Wolt håndterer hans sag, føler han sig alligevel overladt til sig selv.

– Jeg føler, at Wolt forsøger at vaske deres hænder ved at hyre en advokat, for jeg tror ikke rigtigt, at der er noget at gøre ved situationen, siger Nicolas Franchini som også har haft retshjælpen til at kigge på hans sag.

Da han bliver fortalt, at Wolt kan ende med skatteregningen, siger Nicholas Franchini:

– Skal jeg så bare lade være at betale skatten? Jeg synes ikke det virker fair, at jeg skal have en skatteregning hængende over hovedet, siger han.

Radar har forelagt Wolt kritikken, men de ønsker ikke at kommentere på sagen.

‘Hvis en kurerpartner ønsker at diskutere problemstillingen med os, er vedkommende velkommen til at henvende sig, så vi sammen kan blive klogere,’ skriver Mikkel Tofte, Wolts communication manager.

Radar har siden fredag afventet et svar fra Skattestyrelsen på, hvad status er på sagen siden Skatterådets afgørelse.

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen
Digitalisering

Kom til debat med faderen, der startede Chromebook-sagen

Jesper Graugaard startede hele Chromebook-sagen, der tog Helsingør Kommune på sengen tæt på skolestart. Her fortæller han om sin aktivisme, og vi tager den større debat om cloud-løsninger, privacy-problemer og tredjelandsoverførsler.

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog
Ind i algoritmen

AFLYTTET #1: Pegasus og den forcromede bog

Her er den første udgave af det nye Aflyttet, som Radar og Anders Kjærulff har genstartet med den garvede techkritiker og journalist bag mikrofonen. Denne gang tester vi aktivisters telefoner for Pegasus og dykker ned i Chromebook-sagen og mere.