AI

Den britiske datamyndighed, The Information Commissioner’s Office (ICO), har idømt selskabet bag ansigtsgenkendelsesværktøjet Clearview AI en stor bøde. Samtidig skal techvirksomheden slette data på briter, som er indsamlet på nettet og sociale medier.

Af Peter Christian Bech-Nielsen

Det britiske datatilsyn ICO har fundet den store hammer frem over for det amerikanske techselskab Clearview AI. Virksomheden skal ikke kun betale cirka 66 millioner danske kroner i bøde, den skal også slette de billeder og den data, som er indsamlet gennem flere år via åbne kilder og sociale netværk på britiske borgere.

‘ICO har også udstedt et pålæg om, at virksomheden stopper med at indhente og bruge personlig data på britiske borgere, som er offentligt tilgængeligt på internettet,” skriver ICO i en pressemeddelelse.

Clearview AI har især forsøgt at gøre sin såkaldte alt-i-en ansigtsgenkendelsessoftware relevant for politi, militær og offentlige myndigheder. Det er tidligere rapporteret, at politiet i blandt andet New York og Toronto har benyttet den kunstige intelligens i deres arbejde.

Radar har kontaktet det danske datatilsyn, som fortæller, at det ikke har nogen igangværende sag eller undersøgelse i forhold til Clearview AI. Og det ønsker heller ikke at kommentere det britiske forbud og medfølgende bøde.

Politiet og militær

Clearview AI har indsamlet over 20 milliarder billeder af menneskers ansigter og relateret data fra åbne kilder på internettet og har skabt en database, hvor de berørte individer ikke blev oplyst om, at deres billeder og data blev indsamlet og brugt.

Techselskabets kunder kan uploade et billede på Clearview AI’s app og tjekke efter et eller flere matches i databasen. Det kan være nyttigt, hvis eksempelvis politiet leder efter en potentiel gerningsmand, der ikke er tidligere straffet og derfor ikke er i politiets egne systemer.

Under krigen i Ukraine har flere medier rapporteret, at russiske mål er blevet identificeret og angrebet af ukrainske styrker ved brug af Clearview AI. Det skulle også være brugt til at identificere lig og potentiel misinformation.

Clearview AI udbyder ikke længere sin service i Storbritannien, men billeder og data fra briter er stadig i selskabets systemer.

Dansk brug?

Og hvad så med danske myndigheder, som optrådte på en liste over Clearview AI’s kunder? Den daværende danske justitsminister Nick Hækkerup (S) sagde i et svar til Folketingets retsudvalg i oktober 2021 på baggrund af en redegørelse fra Rigspolitiet, at “Rigspolitiet har ikke modtaget varer og/eller tjenesteydelser fra Clearview AI og har ikke på noget tidspunkt været kunde hos virksomheden.”

Forklaringen er ifølge politiet, at to medarbejdere i Rigspolitiets Nationale Cybercrime Center (NC3) hver har udfyldt en webformular på Clearview AI’s hjemmeside med henblik på at orientere sig nærmere om produktet.

Vasilis Galis, der er lektor ved IT-Universitetet og blandt andet forsker i myndigheders brug af profileringsværktøjer, fortæller, at Clearview AI nemt kunne blive aktuelt i eksempelvis Danmark.

– I Danmark er systemerne klar til at imødekomme data fra denne type software. Blandt andet PolIntel. Men i øjeblikket er der ifølge vores forskning ingen indikationer på, at politiet bruger det, siger han til Radar og tilføjer:

– Politikerne har meget lille viden om dette felt, selvom de skal lovgive på området. Man kan godt sige, at der er et demokratisk underskud i hvordan disse projekter kører og implementeres.