Direkte til sidens indhold

CBS-lektor får 15 millioner til at forske i tab af data

Hvad skal gemmes, og hvad skal slettes af alt den data, der bliver samlet ind? Det skal forsker og lektor ved CBS Nanna Bonde Thylstrup udforske i løbet af de næste fem år. Hendes håb er, at vi kan få et mere konkret sprog for datatab.

Foto: CBS

Forsker og lektor ved CBS Nanna Bonde Thylstrup er netop landet fra et feltstudie i San Francisco. Hun har blandt andet besøgt The Internet Archive, som står bag The Wayback Machine, som gør det muligt, at finde frem til gamle udgaver af hjemmesider. Her har hun taget første spadestik til at forstå, hvad der sker med data, som forsvinder, og hvad det egentlig vil sige, at data er ”væk”.

Det skal Nanna Bonde Thylstrup over de næste fem år udforske og finde nye måder at forstå. Hun har netop modtaget et forskningslegat på 15 millioner kroner fra det Europæiske Forskningsråds prestigefyldte ERC Starting Grants.

– Der har i de sidste 10-15 år været et narrativ om, at nettet aldrig glemmer, men mit udgangspunkt er, at der forsvinder rigtig meget digital data hver eneste dag, siger Nanna Bonde Thylstrup, da Radar fanger hende på telefonen fredag eftermiddag.

Vi sletter e-mails og filer, harddiske bliver overskrevet og går tabt og sociale medieplatforme lukker mere eller mindre spektakulært ned. Dertil kommer de stadigt skrappere lovpligtige krav til sletning af data, for eksempel GDPR’s artikel 17 ”retten til sletning”. Og så er det de færreste, som har en reel forståelse hvornår data er ”væk” – en udfordring, der kun bliver større i takt med, at vores kommunikationslandskaber bliver mere forbundne og komplekse.

– Samtidig er datatab en subjektiv oplevelse: hvad nogle oplever som et tragisk tab, kan andre opfatte som et meningsfuldt fravalg. Derfor er datatab også en politisk problematik: for hvem skal bestemme, hvad der skal slettes? Og hvilke redskaber bruger vi til at måle og erklære noget som ”tabt”, siger Nanna Bonde Thylstrup og tilføjer:

– Mens vi efterhånden har mange gode teoretiske og metodiske redskaber til at forstå de kulturelle, politiske og økonomiske muligheder og udfordringer, der knytter sig til dataindsamling i form af fx. ”big data”, så mangler vi en god forståelsesramme for det modsatte, nemlig datatab.

Nedsmeltningen af Twitter

Det er nærliggende at gribe fat i skandaler, men Nanna Bonde Thylstrup er mere interesseret i den daglige praksis og de digitale medier: hvordan sletter og gemmer digitale infrastrukturer information, hvilke overvejelser gør vi os, når vi mister noget, og er der en forskel mellem måden vi forstår sletning, og hvad der rent faktisk sker?

Et konkret nutidigt eksempel på et enormt datatab er nedsmeltningen af Twitter, der er overtaget af techmilliardæren Elon Musk.

– Folk italesætter afmonteringen af Twitter som et tab af vigtig data, for hvad kommer der til at ske med alt den data, hvis Twitter en dag lukker, siger Nanna Bonde Thystrup.

Tech-giganternes indsamling og opbevaring af vores data bliver derfor også et uundgåeligt tema for forskningen. Men forskningsprojektet er ikke afhængig af adgangen til de notorisk svært tilgængelige platforme.

Jeg har løbende dialog med folk fra og omkring techgiganterne. Men jeg har i mit projekt valgt at fokusere på individer, grupper og institutioner, som forsøger at arkivere data fra sociale medier snarere end platformene selv. mens projektet undersøger platformenes samfundsmæssige rolle i forhold til datatab, er jeg ikke afhængig af en direkte adgang til dem, siger hun.

Hvordan modstår vi datatab?

Hendes håb for projektet er, at vi kan få en mere nuanceret forståelsesramme for hvordan vi oplever, udøver og modstår datatab, og herunder også dets politiske implikationer.

– Jeg håber, at vi får et bedre og mere nuanceret sprog til at tale om, hvad det betyder at miste data, og hvilke potentialer og udfordringer, som datatab indebærer. I dag italesættes datatab ofte enten som en teknisk udfordring eller politisk skandale. Jeg vil gerne udvikle et sprog, som hjælper os med at forstå de finere nuancer af hvad vi mener, når vi erklærer noget tabt og også at udfordre ideen om et datatab som kun en dårlig ting. Vi ved jo for eksempel fra kulturarvsinstitutioners samlinger, at mening også skabes gennem fravalg, siger Nanna Bonde Thylstrup.

Og der er stor sandsynlighed for, at vi meget snart må begynde at forholde os langt mere til, hvilken data vi skal bevare i fremtiden. Det skyldes, ifølge Nanna Bonde Thylstrup, blandt andet den velkendte dataetiske problemstilling. Men nye dagsordener er også begyndt at dukke op, for eksempel kampen mod global opvarmning.

– Ofte hører vi at udviklingen af nye ”intelligente” teknologier kræver mere og mere data. Men kan vi fortsætte den vækst-logik, som præger den teknologiske dagsorden for kunstig intelligens? I Danmark har der i de seneste år været stor diskussion om datacentrenes forbrug af den grønne energi. Og problemstillingen er i dag ikke kun et miljøhensyn, men også en økonomisk bekymring, da vi står i en energikrise, siger hun.

– Mit projekt vil skabe en ny forskningsdagsorden for digital data. Ved at italesætte datatab som en strukturel betingelse af digitale medier, kan projektet hjælpe os til at forstå ikke kun hvordan samfund glemmer, men også hvorfor.

Om Nanna Bonde Thylstrup

Lektor på Ledelse, Samfund og Kommunikation ved CBS, hvor hun forsker i samspillet mellem den digitale udvikling og kulturelle, sociale og politiske forandringer, og har tidligere bl.a. skrevet bøger om massedigitalisering og big data udgivet på MIT Press.

Om ERC Starting Grants
Hvert år uddeler Det Europæiske Forskningsråd (ERC) de såkaldte Starting Grants til forskere, der har 2-7 års erfaring efter deres færdiggørelsen af deres ph.d. Forskerne modtager 1,5 million euro over en periode 5 år til at opbygge en forskningsgruppe omkring en banebrydende forskningsidé.

Forsvarsminister: Nyt FE-tilsyn skal forholde sig til menneskerettigheder
Spionage

Forsvarsminister: Nyt FE-tilsyn skal forholde sig til menneskerettigheder

Eksperter er dybt bekymrede over, at de store datamængder, som Forsvarets Efterretningstjeneste indsamler, ikke længere er underlagt tilsyn. Kun enkelte partier er kritiske til citat, mens Forsvarsministeriet understreger, at en ny FE-lov vil forholde sig til danskernes privatliv.