Platformsøkonomi

Wolt pressefoto

Efter gentagne udsættelser af afgørelsen er Skatterådet nu nået frem til, at et Wolt-bud er at betragte som lønmodtager og ikke selvstændig.

Af Mats Magnussen og Peter Christian Bech-Nielsen

Skatterådets 19 udpegede medlemmer er i det, der kan være en skæbneafgørelse for platformen Wolt, nået frem til, at et Wolt-bud er lønmodtager i skattemæssig sammenhæng.

Det fremgår af en afgørelse, som Skattestyrelsen har sendt til Techmediet Radar.

Som baggrund for Skatterådets afgørelse er der en indstilling fra Skattestyrelsen, hvor der bl.a. står:

‘Efter en samlet vurdering af kriterierne ovenfor er det Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger ikke er selvstændig erhvervsdrivende. Der er herved lagt væsentlig vægt på, at Wolt har en betydelig instruktionsbeføjelse overfor Spørger. Wolt har således konkret fastsat en række generelle og konkrete instrukser for arbejdets udførelse’, står der blandt andet i vurderingen fra Skattestyrelsen.

‘Der er endvidere lagt væsentlig vægt på, om arbejdet udføres for indkomstmodtagerens egen regning og risiko,” skriver styrelsen.

Spørger i sagen er Radars journalist Mats Magnussen, der arbejdede som Wolt-bud i adskillige måneder for at kunne skrive om og undersøge arbejds- og lønvilkår for Wolt-budene.

Ekspert: Ikke overrasket

Hele vejen igennem forløbet har skatteekspert Henning Boye Hansen fra revisionshuset BDO vurderet, at Skatterådet ville komme frem til, at Wolt-bude er lønmodtagere.

– Jeg har læst afgørelsen. Den er helt efter bogen. Jeg tror ikke, at der i Skattestyrelsen har været nogen som helst faglig tvivl om udfaldet, siger han.

Han undrer sig mest over, at afgørelsen er blevet udskudt.

– Det mest overraskende var, at det var nødvendigt med tre møder. Set i lyset af dykkersagen, var jeg blevet overrasket, hvis Skatterådet ikke var kommet frem til, at der var tale om et ansættelsesforhold. Derfor kan man undrer sig over, at det skal udsættes så mange gange, siger Henning Boye Hansen.

Han forklarer, at Wolt-budene formentlig kan se frem til fremover at få tilbageholdt deres kildeskat af Wolt, samt at de formentlig ville have nogle andre fradragsmuligheder. 

For Wolt vil afgørelsen kunne få langt større økonomiske konsekvenser, forklarer han.

– Wolts største udfordring er, at de kan se frem til, at Skat vil bede dem betale for den manglende kildeskat, som budene ikke har betalt. Det er en regning, som Wolt må betale til Skattestyrelsen, og så må de forsøge at hente betalingen hos budene, forklarer han. 

Radar har kontaktet Wolt, der først vil udtale sig, når platformen har set afgørelsen.

Sejr for fagbevægelsen

Afgørelsen skal ses som en sejr for fagbevægelsen.

– Det vil samtidig være en massiv støtte til de fagforbund og politikere, som opfatter budene som reelt værende lønmodtagere med ret til pension, feriepenge og sygefravær, siger Christian Højer Schjøler, lektor i arbejdsret ved SDU.

Han understreger, at den skattemæssige klassificering ikke afgør den ansættelsesretlige klassificering.

– Men der skulle helst være overensstemmelse mellem de to, og i praksis er der det også ofte, siger Christian Højer Schjøler, der har forsket i de juridiske gråzoner på digitale arbejdsplatforme.

På Twitter har formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, udtrykt sig i klare vendinger om, at de anser buddene for lønmodtagere. 

SF’s ordfører Karsten Hønge skriver på Facebook, at han nu vil stille spørgsmål til ministrene om, hvad sagen vil betyde for arbejdsmarkedet.

– Skatterådet har piftet Wolts cykler og gjort genveje på det danske arbejdsmarked sværere. Tak for det, skriver han.

EU kommer på banen

Skatterådets beslutning tvinger ikke Wolt til at ansætte budene. Men udfordringer i hele Europa med at sikre platformsarbejdere ordentlige arbejdsvilkår, har fået EU-kommissionen til at reagere. Kommissionen vil vende bevisbyrden om, så det fremover er op til platformen selv at modbevise arbejdsgiveransvaret.

Helt konkret er der fem kriterier, som definerer om en platform er arbejdsgiver, og platformen skal kun leve op til to af dem for at blive betragtet som arbejdsgiver.

Et lignende oplæg til et kommende lovforslag kom den danske regering med for nyligt. På den måde vil langt flere af godt og vel 28 millioner europæer, der arbejder på digitale platforme automatisk få ret til at organisere sig i fagforeninger og få adgang til løn under sygdom, feriepenge og forsikringer blandt andet.

Ifølge EU er der nu mere end 500 arbejdsplatforme i EU. Derfor er der behov for at skabe bedre arbejdsvilkår og samtidig sikre, at alle brancher har samme spilleregler, skriver Kommissionen i udkastet til direktivet.

Radar har henvendt sig til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard for at høre, om afgørelsen ændrer noget i hans syn på Wolt-budes status på det danske arbejdsmarked.

Fakta: Sådan gjorde vi

9. februar 2021 bad Radars journalist Mats Magnussen Skattestyrelsen om et bindende svar på sin egen situation som Wolt-bud.

Det skete, fordi Skat ikke på daværende tidspunkt havde taget endeligt stilling til spørgsmålet om budenes status. Journalistisk var det en måde at få afdækket en juridisk gråzone på det danske arbejdsmarked. Den indledende (ikke-bindende) vurdering var, at budene skulle anses som selvstændige. Efter at have undersøgt arbejdsvilkårene for Wolt-bude journalistisk igennem længere tid, var det muligt at sende en del dokumentation, der viser, hvordan Wolt-budene bliver styret af en detaljeret beskrivelse af, hvordan arbejdet skal udføres.

Wolt-budene guides rundt og monitoreres samtidig af Wolts algoritme. Hvis budene er forsinket, fremgår det således af appen. Samtidig holder Wolts support øje med om arbejdet udføres tilfredsstillende.

Denne kontrol og overvågning af budene er også blevet fremlagt for Skattestyrelsen. Da skattesager behandles fortroligt er det kun spørgeren, Mats Magnussen, der har haft adgang til afgørelsen, inden den blev afgjort i Skatterådet.

Radar er et 100 procent uafhængigt medie, der er drevet og finansieret af redaktionen.

Foto: Wolt / pressefoto