Direkte til sidens indhold

Microsoft-chef skal ikke deklarere økonomiske interesser – det skal medlemmer af tech-ekpertgruppe

Flere medlemmer af regeringens ekspertudvalg for tech undrer sig over, at de skal deklarere økonomiske interesser, mens Microsoft-direktør og Netcompany-ejer sidder med i et andet tech-råd uden samme gennemlysning af medlemmerne.

Microsoft Danmarks direktør Nana Bule / pressefoto

Når regeringens nyligt oprettede Digitaliseringsråd sætter sig rundt om bordet, sker det uden at medlemmerne behøver at oplyse om deres egne økonomiske interesser i digitaliseringen af Danmark.

Det står i skærende kontrast til regeringens andre rådgivende tech-organer: ekspertgruppen vedrørende tech-giganter under Erhvervsministeriet samt den nye, nordiske tech-tænketank under Kulturministeriet. Her er medlemmerne blevet bedt om at deklarere deres økonomiske interesser i tech-industrien som del af de indledende møder.

Imens sidder direktør for Microsoft Danmark, ejeren af Netcompany samt topfolk fra Dansk Erhverv og DI Digital i spidsen for Digitaliseringsrådet, hvor de har en klar økonomisk egeninteresse.

Den forskelsbehandling vækker undren blandt flere medlemmer, som Radar har talt med.

Pernille Tranberg, der er medstifter af tænketanken DataEthics og dataetisk rådgiver samt medlem af ekspertgruppen for tech undrer sig over de forskellige krav til regeringens råd.

– Alle offentligt udpegede udvalg og råd bør selvfølgelig deklarere deres interesser. Det skal man gøre for åbenhedens skyld. Det gør jeg også altid, hvis jeg skriver noget. Vi er bare ikke særlige gode til det i Danmark. Der er meget ofte en tæt sammensmeltning af økonomiske og politiske interesser, siger hun.

Dansk tradition

Professor i statskundskab Peter Munk Christiansen fra Aarhus Universitet er en af Danmarks fremmeste forskere i forhold til råd, nævn, kommissioner og ekspertgrupper. Han fortæller, at det efter dansk tradition ikke er usædvanligt at have stærke erhvervsinteresser repræsenteret i udvalg, der skal foreslå ny lovgivning og rådgive en regering.

– De har jo så den klare bias, som de nu har. Det er der så andre kræfter, der kan repræsentere civilsamfund, som kan opveje, siger han og tilføjer, at det er ganske usædvanligt, at medlemmer af råd skal oplyse om økonomiske interesser:

– Det er meget sjældent, at man skal blotlægge sin økonomi for at deltage i et råd eller nævn, siger han.

Henover sommeren har der været en stor diskussion om såkaldt digitalt udsatte, der ifølge en rapport fra tænketanken Justitia udgør knap hver fjerde dansker. Peter Munk Christiansen undrer sig over, at der ikke er flere til at repræsentere disse i Digitaliseringsrådet, når nu den skal rådgive og komme med forslag til netop den offentlige digitalisering.

– Man kan godt undre sig over, at den debat slet ikke har haft nogen effekt på sammensætningen af Digitaliseringsrådet. Man kan spørge, om man ikke skulle sørge for at have nogle mennesker, som kan repræsentere helt almindelige mennesker, når vi ved, at det er svært for folk at begå sig, siger professoren.

Når erhvervslivets sværvægtere deltager i arbejdet med at rådgive eller regulere egen branchen, kalder man det for ‘agency capture’.

– Det betyder, at lobbyisterne får et stort ansvar for at regulere sig selv, siger Anne Rasmussen, der er professor i statskundskab på Københavns Universitet.

Medlem af to råd undrer sig

Mikkel Flyverbom, der er professor i digital transformation ved Copenhagen Business School, sidder i både Digitaliseringsrådet og er formand for ekspertgruppen, der skal sætte ‘rammerne for tech’ under Erhvervsministeriet. I ekspertgruppen startede Erhvervsministeriets sekretariat med at spørge ind til medlemmernes økonomiske interesser i forhold til Big Tech.

– Det var en måde at gøre det tydeligt, at folk ikke repræsenterer andre interesser, og derfor synes jeg, at det er et fint spørgsmål at starte med at stille. For der er forskel på at komme fra en sektor, eller som repræsentant for sin egen virksomhed. Det er den balance, man skal finde, siger Mikkel Flyverbom.

Han håber, at spørgsmålet om økonomiske interesser tages op i Digitaliseringsrådet.

– Jeg har sagt til formanden, at vi er nødt til at tage snakken om, hvad det betyder, at der sidder en direktør fra Microsoft og et medlem, der ejer Netcompany, for jeg tror, at det kan styrke både ekspertgruppen og Digitaliseringsrådets arbejde, at vi er åbne omkring de forskellige roller og interesser, siger Mikkel Flyverbom, inden han må tilbage til et møde i Dataetisk Råd, hvor han også er medlem.

Senere på aftenen skriver han til Radar, at han gerne vil fortælle om sin egen økonomiske interesse i tech, som han har oplyst ministeriet om.

– Som forsker har jeg haft en relation til Google, da jeg i 2011 fik en såkaldt Google Research Award i forbindelse med et projekt om gennemsigtighed i tech-virksomheder. Google har en pulje, som de giver til de forskningsprojekter, som er interessante og relevante for både en forsker og deres eget virke, fortæller Mikkel Flyverbom, der med prisen fik 180.000 kroner fra Google samt særlig adgang til at lave empiriske interviews med en række ansatte fra hovedkontoret i Mountain View.

I dag ville han stadig tage imod et tilbud om at forske hos Google, fordi det ellers ofte er umuligt at få adgang til tech-virksomheder. Men han ville ikke tage i mod prisen, da det ville se forkert ud som formand for ekspertgruppen, medgiver han.

– Det er farligt at sige, men på en måde var det en anden tid, hvor der ikke var samme fokus på problemerne med tech-industrien. En af grundene til, at jeg blev professor, er at jeg fik den pris, som normalt kun gives til amerikanske topforskere, siger Mikkel Flyverbom.

Dårlig symbolværdi

– Synes du det er det rigtige valg, at vi har en repræsentant for tech-giganterne til at sidde for bordenden i et råd, der skal være med til at føre taktstokken over, hvordan vi digitaliserer Danmark?

– Jeg havde ikke gjort det, hvis det var mig, der skulle sætte rådet sammen.

Hvorfor? 

– Symbolværdien i det er ikke så god. Men den person, som sidder for bordenden, er super kompetent, og det vender tilbage til, at der skal være repræsentanter for forskellige dele af samfundet, og så skal folk kunne skille de ting ad. For det er klart, at hvis Nana Bule hele tiden sad og snakkede om, hvordan Microsoft kunne hjælpe Danmark, så ville det være helt sort, men det tænker jeg ikke kommer til at ske.

– Men altså, jeg synes det er nogle vigtige snakke, for jeg ved ikke, hvem der skulle sidde i de råd, hvis de skulle være helt clean, siger han.

Ikke sort hvidt

Radar har talt med flere af medlemmerne fra tech-ekspertgruppen om deres holdning til, at de skal oplyse om egne økonomiske interesser i tech, mens det samme ikke er tilfældet for Digitaliseringsrådets medlemmer.

– Det er rigtig godt, at vores ekspertgruppe skal deklarere vores økonomiske interesser i tech, men jeg synes selvfølgelig, at det også bør gøre sig gældende for medlemmer i Digitaliseringsrådet, som har en direkte indflydelse på regeringens strategi for offentlige digitalisering, siger Mie Oehlenschläger, der er specialiseret i unge og digitale teknologier og medlem af Etisk Råd og ekspertgruppen for tech.

Men er medlemmerne af Digitaliseringsrådets interesser ikke meget tydelige?

– Ofte sidder de i flere fora og har mange forskellige interesser, så det er ikke helt sort-hvidt. Bare fordi man arbejder i en bestemt organisation, så kan man godt have alle mulige personlige interesser i andre sammenhænge, siger hun.

Radar har også talt med Peter Svarre, der er forfatter og foredragsholder om sociale medier og kunstig intelligens samt medlem af ekspertgruppen for tech. Han mener ikke, at det er helt så vigtigt at vide, hvilke personlige økonomisk interesse Microsofts direktør har i digitaliseringen.

– De burde være transparente om deres interesser i den offentlige sektor, men man ved jo godt i store træk, hvad de står for. Men man kan diskutere, om en direktør for Microsoft er den rigtige formand, siger Peter Svarre, der selv har oplyst, at han har fået betalte flere besøg hos softwarefirmaet Adobe samt lavet forretninger med Facebook i forbindelse med sin tid som marketingsdirektør hos Bang & Olufsen.

–  Du kan aldrig undgå at folk på en eller anden måde er fedtet ind i den branche. Det eneste man kan gøre er at melder klart ud om vores relationer, og jeg synes egentlig også, at man burde fremlægge medlemmernes interesser offentligt. Både hos os og i Digitaliseringsrådet, siger han.

Erhvervsministeriet skriver i et mailsvar, at oplysninger om hvilke økonomiske interesser medlemmer af ekspertgruppen har ikke vil blive offentliggjort.

‘Erhvervsministeriet har bedt medlemmerne i regeringens eksterne ekspertgruppe vedr. tech-giganter om at deklarere deres eventuelle økonomiske forbindelser til tech-industrien. Dette skyldes alene hensynet til, at Erhvervsministeriet har ønsket en gennemsigtighed og åbenhed om ekspertgruppens arbejde overfor regeringen, hvorfor deres økonomiske forbindelse heller ikke vil blive gjort offentlig tilgængelig’, lyder det skriftlige svar, hvor det tilføjes at udpegning er sket efter en ‘samlet vurdering af, hvordan det enkelt medlem kan bidrage til ekspertgruppens arbejde på den bedste mulige måde’.

Enig i behovet for åbenhed

Radar har spurgt Nana Bule, direktør i Microsoft Danmark og formand for Digitaliseringsrådet, om hun er enig i, at der bør være åbenhed om de enkelte medlemmers personlige interesser i digitaliseringen af Danmark.

– Jeg er helt enig i nødvendigheden af, at der er transparens omkring de interesser, som de enkelte medlemmer af Digitaliseringsrådet måtte have – præcis som det gælder andre, tilsvarende råd og fora af samfundsmæssig karakter. Jeg har fuld tillid til, at Finansministeriet gør de nødvendige overvejelser i forbindelse med nedsættelsen af sådanne råd, lyder det fra Nana Bule i et skriftligt citat.

Finansministeriet skriver i et mailsvar til Radar, at Digitaliseringsrådets medlemmer ikke forventes at blive bedt om at fremlægge økonomiske relationer.

‘Medlemmerne af Digitaliseringsrådet er ikke initialt blevet bedt om at deklarere egne økonomiske interesser over for Finansministeriet.’

Radar har spurgt Finansministeriet, om hvorfor de store erhvervsaktører- og organisationer fylder så meget i Digitaliseringsrådet. Vi har også spurgt, om ministeren forventer, at disse aktører kan se bort fra deres klare egeninteresse, og hvordan almindelige borgeres bekymringer om digitaliseringen bliver hørt. Hertil svarer ministeriet:

‘Medlemmerne i Digitaliseringsrådet består af en bred sammensætning af repræsentanter på tværs af den offentlige og private sektor, forskningsverdenen og arbejdsmarkedets parter. Rådet skal løbende inddrage relevante interessenter herunder bl.a. eksperter og borgergrupper for at indhente viden, perspektiver og kvalificere deres drøftelser.’

Digitaliseringsrådets medlemmer

  • Nana Bule, adm. direktør, Microsoft Danmark og Island (forperson)
  • André Rogaczewski, adm. direktør, Netcompany
  • Tommy Ahlers, iværksætter og tidligere MF’er og uddannelses- og forskningsminister
  • Mikkel Flyverbom, professor mso, CBS
  • Pernille Blach Hansen, Regionsdirektør, Region Midtjylland
  • Pernille Halberg Salamon, Kommunaldirektør, Hørsholm Kommune
  • Anja C. Jensen, Forbundsformand, HK
  • Rikke Hougaard Zeberg, Branchedirektør, DI Digital
  • Brian Mikkelsen, Adm. Direktør, Dansk Erhverv
  • Andreas Cleve, CEO, Corti

Ekspertgruppen for tech:

  • Mikkel Flyverbom (formand), professor ved CBS
  • Kasper Fogh Hansen, fhv. særlig rådgiver, Kirkeministeriet og Kulturministeriet
  • Lars Thinggaard, adm. direktør i Milestone Systems
  • Lone Sunesen, direktør ved TV MIDT/VEST
  • Mie Oehlenschläger, specialist i unge og digitale medier samt medlem af Etisk Råd
  • Miriam Michaelsen, advokat og stifter af Digitalt Ansvar
  • Pernille Tranberg, digital rådgiver og medstifter af DataEthics
  • Rebecca Adler-Nissen, professor i Statskundskab
  • Rikke Frank Jørgensen, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder
  • Sune Lehmann, professor ved DTU Compute
  • Thomas Bolander, professor ved DTU Compute
  • Peter Svarre, forfatter og digital rådgiver
CBS-lektor får 15 millioner til at forske i tab af data
Digitalisering

CBS-lektor får 15 millioner til at forske i tab af data

Hvad skal gemmes, og hvad skal slettes af alt den data, der bliver samlet ind? Det skal forsker og lektor ved CBS Nanna Bonde Thylstrup udforske i løbet af de næste fem år. Hendes håb er, at vi kan få et mere konkret sprog for datatab.