Direkte til sidens indhold

Analyse: Derfor vil tech-lobbyisterne ikke have en it-minister

Magtfulde it-lobbyister forsøger at udrydde tanken om en it-minister, for med Digitaliseringsstyrelsen under Finansministeren har de alt andet lige nemmere ved at diktere retningen for Danmarks digitalisering (og ordrebøgerne).

Natasha Saxberg / Foto: It-branchen

Først kom IT-branchens direktør Natasha Saxberg på banen: Vi må forstå, at det er vigtigt, at Danmark ikke får en it-minister, fordi digitaliseringen skal placeres i et stærkt ministerium, underforstået Finansministeriet. Få dage efter kom IT-Branchens bestyrelsesleder og Dells danske chef Anja Monrad med præcist samme pointe. Og ved Gud, om ikke direktøren i DI Digital, Rikke Zeeberg i dag stemplede ind med omtrent samme ordlyd.

Hvis du, kære læser, sidder lettere forvirret ude foran pc-skærmen, så tillad mig at prøve at forklare denne særegne modstand mod en it-minister.

Et ministerium er ikke per definition stærkt eller svagt. Det afhænger i meget høj grad af hvilken magt og kompetence, som du forankrer i selvsamme ministerium. Derfor forekommer det mildest talt besynderligt at være principielt imod en it-minister. Ønskede man politisk et stærkt it-ministerium, så kunne man lave et nyt ministerium, hvor man eksempelvis flyttede Digitaliseringsstyrelsen, der er i spidsen for meget store dele af den offentlige digitalisering, over. Man kunne også vælge at samle andre ministeriers it-indsatser hos en ny it-minister. Man kunne drive signaturprojekter her. Man kunne sågar lade forventet regulering af Big Tech og lignende indsatser placere i dette nye ministerium. Man kunne lave en it-haverikommission der. Og sidst og måske vigtigst: Såfremt noget går galt i digitaliseringen a la ballade med Mit-ID og NemID, så ville man faktisk have en minister, der skulle stå på mål for beslutningerne, som har ført til problemerne. Der kunne placeres et såkaldt ministeransvar.

Digi-iver

Ovenstående lyder vel, uden større bias, ganske fornuftigt set rent demokratisk. Men erhvervsorganisationernes modstand er efter min bedste vurdering udtryk for, at man i virkeligheden foretrækker status quo, som er et kafkask virvar af ansvarsforskydning.

Digitaliseringsstyrelsen under Finansministeriet har gennem årene under sloganet “hverdagen er digital” stået for en stærk, erhvervsvenlig kurs, hvor man lystigt beregnede sig frem til alskens besparelser og effektiviseringer via mere digitalisering. Sød musik i ørerne på brancheorganisationerne.

Mere sløjt har det stået til med at varetage borgernes interesser i digitaliseringsiveren. Sikkerhedsproblemer og nedbrud i NemId og en kaotisk overgang til MitID står som funklende fiaskoer i den sammenhæng. En flytning af opgaver fra system til borger er en gennemgående tendens i Styrelsens arbejde. Forældre er således blevet pålagt at gennemføre al kommunikation om poderne via Aula, i et af it-historiens mindst intuitive systemer, der er bygget af det offentliges yndlingsleverandør, Netcompany. En rapport fra tænketanken Justitia dokumenterede i sommer, at godt en fjerdedel af borgerne opfatter sig som digitalt udsatte, herunder også mange med længere uddannelser. Men den musik lytter man ikke til hos Digitaliseringsstyrelsen. Har du svært ved at bruge borger.dk, sundhed.dk, e-boks, MitID, Aula etc., så er det bare too bad, buddy. Så kan du søge hjælp hos en it-kyndig slægtning.

Og her er humlen. Digitaliseringsstyrelsen er en garant for flere udbud, flere opgaver og mere digitalisering, fordi det er Finansministeriets udgave af effektivisering anno 2022. Digitaliseringsstyrelsen blander sig ikke for meget i systemernes indretning, men de er gode for ordrebøgerne. Samtidig sætter Finansministeriet den økonomiske kurs for alle ministerier på én gang, og godt hjulpet på vej af kravet om digitaliseringsklar lovgivning bliver alle ministerier underlagt et paradigme, hvor hverdagen med stor hast altid bliver mere digital. En stærk it-minister kunne forstyrre modus operandi, derfor bliver det et pænt nej tak fra erhvervsorganisationerne.

Politisk opportunt

Skulle nogen i Venstre eller Socialdemokratiet midt i regeringsforhandlingerne have fået den vildfarelse, at en it-minister er en god idé, så er jeg sikker på, at de bliver talt fra det øjeblikkeligt. Med den nuværende indretning hæfter hvert enkelt ministerium alene for it-fiaskoer. Spørg bare til EFI-skandalen og de mange ekstraregninger ovre i Skat, velsagtens det mindst begærede ministerium af alle. Og når digitaliseringen er spredt hen over alle ministerier uden klar opgave- og ansvarsfordeling, så sander mange it-skandaler ofte til i en myriade af samråd og flueknepperi. Det fungerer for både politikere og leverandører.

Så længe der ikke er en it-minister med rigtigt ansvar og magt, så flyver især Digitaliseringsstyrelsen under radaren, fordi hey, det er jo bare en styrelse, og hvem aner egentlig, hvordan sådan en størrelse opererer i detaljer? Og for bordenden sidder det magtfulde Finansministerium, og her sætter man gladeligt Microsoft eller Netcompany i spidsen for et Digitaliseringsråd, der skal hviske i statens ører om nye digitale velsignelser og problemløsninger. Med store (imaginære) besparelser i vente, forstås.

At lave et it-ministerium ville være at erkende, at it, tech og cyber er politik på højeste niveau. Men ved at begrave det i en styrelse kan man fortsætte en slags nødvendighedens politik med floskler om, at mere digitalisering automatisk er god digitalisering. Vi burde kræve kvalificeret digitalisering, hvilket også kan betyde beslutninger om, at visse ting ikke bør digitaliseres overhovedet.

Værd er det at holde sig for øje, at der er en herlig karussel, hvor chefer skifter frem og tilbage mellem Digitaliseringsstyrelsen og Dansk Industri. Således er den nuværende direktør i DI Digital tidligere topchef i Digitaliseringsstyrelsen. Og den samme rejse mellem chefposten i Digitaliseringsstyrelsen foretog Lars Frelle således også til Dansk Industri. Og skulle der opstå nogen slinger i valsen, så står topchef i Netcompany, medlem af regeringens Digitaliseringsråd og formand for DI Digital André Rogaczewski formentlig klar med anvisninger og gode råd.

Forsvarsminister: Nyt FE-tilsyn skal forholde sig til menneskerettigheder
Spionage

Forsvarsminister: Nyt FE-tilsyn skal forholde sig til menneskerettigheder

Eksperter er dybt bekymrede over, at de store datamængder, som Forsvarets Efterretningstjeneste indsamler, ikke længere er underlagt tilsyn. Kun enkelte partier er kritiske til citat, mens Forsvarsministeriet understreger, at en ny FE-lov vil forholde sig til danskernes privatliv.