Direkte til sidens indhold

Aktivister kritiserer politiets digitale ‘supervåben’

Aktivistgruppen ‘No Tech For Tyrants’ peger i ny rapport på politiets omdiskuterede it-system POL-INTEL som et redskab, der medfører dobbeltstraf og fører til adgangsmisbrug blandt politiansatte.

Politiets såkaldte supervåben, databaseprogrammet POL-INTEL, er med til at yderligere marginalisere beboerne i de såkaldte ghettoområder.

Det mener den britiske aktivistgruppe ‘No Tech For Tyrants’, som er en gruppe af studerende fra britiske universiteter. De har mandag udgivet en rapport med syv eksempler på, hvordan ‘overvågningsteknologi viderefører politiets magtmisbrug’.

I rapporten kritiserer de blandt andet Mexicos brug af NSO Groups Pegasus-Spyware mod journalister, overvågningskameraer gemt i lyskryds i San Diego i Californien, samt når politiet får adgang til kamera-appen i Indien.

Ifølge rapporten er der ‘alt for ofte’ fokus på, at kriminelle borgere nemmere bliver fanget med hjælp fra overvågningsteknologi, frem for at se brugen af teknologi som noget, der potentielt kan føre til systematisk magtmisbrug.

Kritiserer omdiskuteret værktøj

I Danmark er det politiets brug af it-systemet POL-INTEL, der bliver kritiseret. Databaseprogrammet, der er udviklet af det amerikanske firma Palantir blev oprindeligt udviklet til at bekæmpe terror, men bruges i Danmark til almindelige straffesager ved at sammenkoble oplysninger fra forskellige databaser om personer. Selvom systemet er designet til at logge alle søgninger, er flere politifolk blevet taget i at misbruge systemet til at overvåge ekskærester eller bekendte.

Det grundlæggende problem med systemet er ifølge aktivisterne, at det giver politiet anledning til at indsamle flere informationer om borgerne, hvilket er særligt problematisk for tidligere straffede. De indsamlede oplysninger kan fx give problemer for en asylansøger, da integrationsmyndighederne har ret til at få adgang til dataen, når de skal skaffe beviser i forbindelse med udvisning.

Et andet kritikpunkt ved brugen af POL-INTEL er, at det bliver muligt at udpege særlige hot spots på et kort, hvor der er stor sandsynlighed for, at der bliver begået kriminalitet. Den øgede politikontrol i et område vil betyde, at der bliver opdaget mere kriminalitet.

‘I stedet for at forudsige kriminalitet reproduceres allerede eksisterende ulige forhold, hvilket er med til at yderligere marginalisere udsatte boligområder,’ lyder det i rapporten.

Ghettolisten er problematisk

Problemet bliver særligt tydeligt i de boligområder, der havner på regeringens såkaldte ghettoliste. For at komme på listen udregner myndighederne beboerne i et boligområdes indkomst, beskæftigelse, uddannelse, kriminalitetshistorik og etniske baggrund. Derfor kan politiets kriminalitetsdatabase påvirke ikke bare den kriminelle, men også familien eller naboer.

Det betyder ifølge rapporten, at dataen både bliver brugt til at forudsige kriminalitet og til at beslutte hvilke områder, der skal forblive ghettoområder med forhøjet straf, hvilket kriminaliserer de i forvejen socialt belastede områder.

Jesper Lund, formand for IT-Politisk Forening, har været med som sparringspartner på rapporten. Han mener, at de færreste tænker over, at indførslen af ‘ghettoparken’ reelt har medført predictive policing i Danmark.

– Man udpeger på baggrund af nogle statistikker og datasæt særlige steder, der er problematiske, som så får en øget bevågenhed. Når man kombinerer det med dobbeltstraffe, så får du de her feedback loops, som er meget problematiske, siger Jesper Lund.

Han håber, at politikerne vil læse rapporten og overveje, om det er en god ide med mere databaseovervågning. Han fremhæver, at vi med den nye bandepakke har indført særlige registre om kriminelle.

– I Danmark er vi kun lige gået i gang med det, men det er i høj grad noget, politikerne bør forholde sig til, for vi har mange skræmmende eksempler fra udlandet, hvilket rapporten tydeligt viser, siger Jesper Lund.

Radar har uden held mandag aften forsøgt at få en kommentar til rapporten fra SF’s retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt, der sidste år stillede spørgsmål til Justitsministeren om brugen af POL-INTEL.

Radar arbejder på at få en kommentar fra Justitsminister Mattias Tesfaye.

CBS-lektor får 15 millioner til at forske i tab af data
Digitalisering

CBS-lektor får 15 millioner til at forske i tab af data

Hvad skal gemmes, og hvad skal slettes af alt den data, der bliver samlet ind? Det skal forsker og lektor ved CBS Nanna Bonde Thylstrup udforske i løbet af de næste fem år. Hendes håb er, at vi kan få et mere konkret sprog for datatab.